Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Bil kørt ind i have - hjulpet ud af brandvæsnet

En bilist er torsdag formiddag kørt ind i en have på Brædstrupvej i Over Randlev ved Odder. 

Det oplyser Østjyllands Brandvæsen. 

- Det er en bil, der er kørt ind i en hæk eller en have, siger operationschef Anders Rathje. 

Brandvæsen har trukket bilen tilbage på vejen, så chaufføren kunne komme ud af bilen. 

- Der stod en hæk og blokerede for, at chaufføren kunne komme ud. Men bilen var ikke så ødelagt, at det var et problem, siger Anders Rathje. 

Han oplyser, der er tale om et solouheld. De nærmere detaljer omkring uheldet er uklart. 

Østjyllands Politi oplyser, at de også er til stede.