Blæsende og regnfuld lørdag i vente

Aftenen og natten byder på overskyet vejr med spredte regnbyger i Østjylland. Temperaturerne vil ligge mellem otte og 11 grader. Vinden forventes at tiltage til jævn til frisk fra vest og sydvest, og ved kysterne kan der opleves hård vind. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Lørdagen starter med skyer og dis, og der kan komme regn i perioder.

I løbet af eftermiddagen vil vejret klare op fra nordvest, men enkelte byger kan stadig forekomme. Temperaturen vil være omkring 10 grader, men falder til mellem 5 og 8 grader senere på dagen.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Julemand og borgmester tænder julelys

Også i Grenaa har julemanden været forbi og tændt byens julelys.

I Grenaa fik julemanden assistance fra brandvæsnet, der hejste både ham og borgmester Kasper Bjerregaard op i deres kran for sammen at tænde det store juletræ.

Brandvæsen og politi rykkede ud til ulovlig afbrænding

Rettelse 15. november

Det fremgik tidligere, at afbrændingen var ulovlig. Det viser sig at være ukorrekt, og afbrændingen var ifølge ejer af grunden anmeldt.

Både brandvæsen og politi rykkede torsdag eftermiddag ved 16.30-tiden ud til, hvad der viste sig at være en affaldsafbrænding i Sjørslev nord for Kjellerup.

Det skriver TV Midtvest.

Midtjysk Brand & Redning fortæller, at det er sket på en gård, der er ved at blive bygget om.

Havareret bil spærrede spor på motorvej

Opdatering klokken 19.28

Uheldet er nu overstået.

En havareret bil spærrer lige nu højre spor på E45 mellem Randers og Aarhus i sydgående retning.

Det skriver Vejdirektoratet.

Bilen befinder sig mellem afkørsel 43 Sønder Borup og afkørsel 44 Hadsten. Vejhjælp er på stedet.

Mistanke om skadedyr lukker Meny

Meny i Harlev har fredag ved middagstid meddelt til deres kunder via Facebook, at butikken må lukke eftermistanke om skadedyr.

- Vi arbejder på højtryk i samarbejde med vores skadedyrsbekæmper for at løse problemet, så butikken kan åbne igen, skriver Meny i Harlev på deres Facebook-side.

Stjernehimmel over Strøget tændes

Også Aarhus har fredag fået julelys over Strøget, præcis ligesom det skal være for at julestemningen kan indfinde sig. Den 850 meter lange stjernehimmel betyder nemlig julefred og julestemning for mange.

Det var ellers ti lange dage, hvor hele Aarhus holdt vejret, da det blev meldt ud fra Strøgforening, at den traditionsrige stjernehimmel for første gang i 20 år ikke ville sprede julestemning i Aarhus. De kunne ikke finde økonomien til det.

Heldigvis blev stjernehimmelen reddet af økonomiske bidrag fra lokale erhversdrivende og en større donation fra energiselskabet NRGI.

Sprinkler sender brandvæsen til hospital

/ / Foto: Media-fotos.dk

Klokken 16.58 modtog Østjyllands Brandvæsen en alarm fra Tyge Søndergaardsvej i det nordlige Aarhus, hvor Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital ligger.

- Vi rykker automatisk mange ud, fordi det er psykiatrisk center, fortæller Anders Brix Christensen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

Det viste sig at være en sprinkler, der var blevet revet ned fra loftet, og altså nærmere en vandskade end en ildebrand.

- Vi hjælper til med at få slukket en sprinklerpumpe, og så overtog hospitalet ellers selv derfra.

Julemanden tænder julelys på torv

Flere tusinde mennesker er mødt op i Randers for at overvære, den årlige tændning af julelysene fredag aften.

Lysene løber fra Houmeden til Brødregade i det centrale Randers og det er selveste julemanden, der med hjælp fra byens borgere får det store juletræ på Rådhustorvet til at lyse op med ordene "glædelig jul".

- Nu er det rigtig jul i Randers igen, lyder det fra julemanden, da lysene bliver tændt og lyser op i Randers bymidte.

Røg fra rabatten på motorvej

Opdatering klokken 16.09

Varslen om røg er nu overstået, fremgår det fra Vejdirektoratet.

På Rute 15, Herning Motorvejen, i retning mod Silkeborg, er der lige nu røg fra rabatten.

Det oplyser Vejdirektoratet via deres trafikkort- Røgen befinder sig mellem afkørsel 21 Harlev og afkørsel 22 Skovby.

Vejhjælp er på vej.

Coop tilbagekalder humus

Coop Danmark A/S tilbagekalder fire varianter af humus, da der er risiko for salmonella i produkterne.

Det drejer sig om Humus med chili, Humus med soltørrede tomater og Humus med rødbede af mærket Smag Forskellen, samt Humus med chili (ikke af mærket Smag Forskellen).

Produkterne bør kasseres eller leveres tilbage i butikken, skriver Fødevarestyrelsen.

Nu tændes julelysene i Randers

Fredag klokken 17.00 tændes lysene på det store juletræ i Randers.

Allerede fra klokken 16.00 er der gang i aktiviteterne på Rådhustorvet, og senere er der optog med julemanden i spidsen i sin sporvogn - fulgt af Randers Nisserne.

Muddi og Salamidrengene underholder desuden på Rådhustorvet med sjov og musik, lyder det fra arrangøren, Randers City.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her