Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Flere danske vandforsyningsboringer indeholder for meget PFAS

Der er et bekymrende højt indhold af de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende PFAS-stoffer i både grund- og drikkevand i Danmark.

Det fremgår ifølge Ingeniørens specialmedie WaterTech af den nye rapport ‘Grundvandsovervågning 1989-2022’ fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

- Samlet set må det konkluderes, at PFAS-forbindelser detekteres i en betydelig andel af de undersøgte (...) indtag, skriver Geus i rapportens resumé.

Konkret blev der målt koncentrationer for PFAS-4 (summen af fire PFAS-stoffer) over kravværdien for drikkevand i 8 pct. af de undersøgte grundvands-indtag. Højest målte koncentration var ca. 21 gange over kravværdien.