Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Folketinget vedtager PFAS-forbud

Anvendelsen af PFAS skal forbydes i tøj og sko, og landets vandforsyninger skal have penge til at beskytte drikkevand mod de svært nedbrydelige fluorstoffer.

Det er blandt initiativerne i en ny PFAS-handlingsplan, som samtlige partier i Folketinget har indgået og præsenterer på et doorstep i Miljøministeriet.

Handlingsplanen får en økonomisk ramme på 404 millioner i årene 2024 til 2027.

Den har været flere år undervejs og er eksempelvis nævnt i regeringsgrundlaget fra december 2022. Forbuddet vil gælde fra 1. juli 2026.

/ritzau/