Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kampfly flyver over Østjylland i eftermiddag

Torsdag eftermiddag flyver kampfly en tur over hele Danmark i anledning af flagdagen, 'Danmarks udsendte'.

5. september er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet, og hvor de faldne mindes, og det gør man altså fra Flyvevåbnets side med den her form for paradeflyvning, hvor ruten bringer dem over kaserne, veteranhjem og de større byer.

Fighter Wing Skrydstrup har offentliggjort en plan for, hvordan flyene krydser landet, og af den kan man se, at de kommer over Randers klokken 16.00 og Aarhus 16.03. De flyver i cirka 300 meters højde, så de bør være til at få øje på.

På den del af ruten, der ligger fra Aarhus og frem, vil flyene kunne følges på flighttrackere under callsign "Flagdag". Man kan eksempelvis bruge siden flightradar24.com, hvor man søger flyene frem i søgefeltet.

Det er uvist, om det er F-16 eller de nye F-35, man kommer til at se.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.