Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kommunernes p-indtægter sætter ny rekord

Kommunernes indtægter fra parkering har igen slået rekord. Det viser FDM's årlige undersøgelse, som inkluderer både betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter.

Indtægterne har runder over 1 mia. kr. 

I Østjylland topper Aarhus med 116 mio. kr., mens Silkeborg er næste østjyske kommune med 12 mio. kr. På landsplan er København nummer et med 649 mio. kr.

Af milliardbeløbet stammer de knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter. Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange i en pressemeddelelse.