Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Michael Ziegler er fungerende formand for De Konservative

Michael Ziegler, der er næstformand hos De Konservative, er fungerende formand for partiet - men ikke politisk leder - efter Søren Pape Poulsens død.

Det oplyser Ziegler, der til dagligt er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, til Ritzau.

Ifølge De Konservatives vedtægter er Ziegler som næstformand nu fungerende formand. Pape var både partiformand og politisk leder. I teorien kan det godt være to forskellige personer.

Pape var frontfigur for De Konservative siden 2014.