Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Mødrehjælpen får rekordmange ansøgninger

Rekordmange familier har søgt om julehjælp hos Mødrehjælpen. Over 17.300 har allerede søgt om julehjælp, og det er 4.500 flere end samme periode sidste år.

Ifølge en rundspørge i Mødrehjælpens familiepanel bekymrer 89 procent sig i høj grad eller i nogen grad om, om der er råd til at holde jul. 53 procent oplever, at deres børn også bekymrer sig om familiens økonomi op til jul.

- Rigtig mange børnefamilier er fortsat voldsomt pressede økonomisk. For dem er julen en tid fyldt med bekymring, afsavn og ondt i maven, for de har ikke råd til julegaver, juletræ og julehygge. De børnefamilier, vi hører fra, kan ikke fejre julen uden julehjælp, siger direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen i en pressemeddelelse.