Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Mona Juul er ny leder for Det Konservative Folkeparti

Østjyske Mona Juul er udpeget som afløser for afdøde Søren Pape Poulsen i rollen som politisk leder for Det Konservative Folkeparti. 

- Som I ved var det et stort chok og en stor sorg for os, at Søren Pape pludselig blev revet fra os, siger De Konservatives fungerende formand, Michael Ziegler.

- Men vi skal videre som parti, og det havde Søren også ønsket.

Han siger, at der tirsdag var møde i partiets forretningsudvalg.

- Forretningsudvalget har enstemmigt indstillet, at Mona Juul bliver ny partiformand.

Det samme har hovedbestyrelsen gjort, siger Michael Ziegler.

Her kan du læse et portræt af den nye formand, der er en af de rigeste politikere i Folketinget. 

De Konservatives folketingsgruppe har enstemmigt peget på Mona Juul som ny politisk leder efter afdøde Søren Pape Poulsen.

Det siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K) på et pressemøde onsdag.

- Vi har tillid til Mona, fordi vi kender hendes grundighed og ordentlighed.

/ritzau/

Læs også

En af landets rigeste politikere: Hvem er Mona Juul?