Pas på! Kan være glat som en skøjtebane

Udgivet Opdateret

Flere østjyder bruger Kristihimmelfartsferien til at tage en tur i sommerhus, og de fleste af dem er udstyret med en træterrasse, og dem advarer If Forsikring nu mod.

I fugtigt og regnfuldt vejr kan alger på træterrasserne udgøre en sikkerhedsrisiko. Det estimeres at flere tusinde danskere hvert år kommer til skade på glatte udendørs overflader, herunder træterrasser.

Derfor opfordrer forsikringsselskabet nu husejerne til at bruge en fridag eller weekend på at få efterset terrassen.

5 tips til at forebygge en glat træterrasse

  • Hold terrassen fri for blade, skidt og andet nedfald, som kan skabe fugt og fremme algevækst.

  • Alger på træværk kan oftest fjernes med vand fra haveslangen og en hård skurebørste eller kost. Hvis ikke det er tilstrækkeligt, skal der bruges algerens (et godkendt, algedræbende middel). Det bør gøres mindst en gang om året eller oftere efter behov.

  • Du kan påføre træolie eller -forsegler, der kan hjælpe med at afvise vand og begrænse fugtindtrængen.

  • Sørg for, at din terrasse har ordentlig hældning og dræning for at undgå stående vand, som er en hovedårsag til algevækst.

  • Overvej en skridsikker maling eller lak, der indeholder fx korn, som giver en skridsikker overflade, selv når den er våd.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Vil bremse typehuse

- Hele huset er et kæmpe fremmedelement. Det er ligesom faldet ned fra månen i vores kvarter.

Sådan siger David Schiess, mens han betragter en nybygget villa i området Alderslyst i Silkeborg. 

Han er gået ind i kampen mod ensformige typehuse, som, han mener, truer kvarteret. Derfor har han taget initiativ til borgergruppen 'Helle for Alderslyst, der ikke ønsker, at kvarterets ældre bygninger bliver opkøbt og erstattet af typehuse.

Kødboller tilbagekaldes

Danish Crown tilbagekalder Mou økologiske glutenfri kødboller, da der er fundet melboller i enkelte pakker. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Forbrugere, der har glutenintolerance (cøliaki), eller er allergiske overfor hvede frarådes at spise produktet.

Produktet er solgt i Rema 1000, Brugsen og Dagli’ Brugsen, Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb, Superland og Løvbjerg.

Sjælden fugl på afveje

Kirsten Jutta Aarestrup fra Højbjerg ved Aarhus kørte lørdag middag til Hou Havn. Hun havde nemlig fået nys om, at den sjældne hærfugl skulle være blevet spottet i området. 

- Den sad og gemte sig godt, men jeg fik fanget et par billeder. Det er meget spændende, når den slags lykkes, for det er et sjældent syn, siger Kirsten Jutta Aarestrup.

Dansk Ornitologisk forening oplyser, at fuglen er udbredt i store dele af Europa og overvintrer i Afrika, men er sjælden under danske himmelstrøg. I Danmark er der kun rapporteret om ganske få sikre ynglefund i det 20. århundrede, alle i Midt- og Vestjylland.

Eftermiddagsbold: Ingen lys på stadion

Onsdag eftermiddag spiller Brabrand IF på hjemmebane, som normalt spiller i 3. division, mod superliga-holdet FC Nordsjælland.

Men fordi Brabrand IF mangler lys på deres fodboldbaner, spilles kampen mod det sjællandske tophold altså mens dagslyset endnu er fremme.

Efterlyser gerningsmand til røveri

Fredag den 20. september blev Jyllandskiosken i Aarhus C udsat for et røveri af en maskeret gerningsmand. Ifølge Østjyllands Politi truede manden en ansat med kniv og fik udleveret penge og en arbejdsskjorte, inden han flygtede mod Marselis Boulevard.

Gerningsmanden beskrives som en 20-25-årig mand, 175-180 cm høj, af afrikansk udseende og mørk i huden. Han bar en sort jakke, sort hættetrøje fra 'Peak Performance', mørkeblå bukser og sorte kondisko. Han var bevæbnet med en sølvfarvet foldekniv.

Østjyllands Politi har offentliggjort en overvågningsvideo og beder offentligheden om hjælp til identifikation.

Fire mænd fængslet for overfald på 57-årig i Randers

Fire mænd i alderen 18 til 27 er onsdag ved et grundlovsforhør ved retten i Randers blevet fængslet i fire uger sigtet for et overfald på en 57-årig mand i hans hjem i Randers natten til mandag.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Jacob Bundsgaard trækker sig som borgmester

Jacob Bundsgaard (S) stopper som borgmester i Aarhus Kommune. Det har han netop meddelt på et pressemøde på Aarhus Rådhus.

- Jeg skifter ikke til et andet job, siger borgmesteren på pressemødet.

Han vil i stedet tage noget tid til at tænke sig om, siger han.

Du kan læse mere om hans beslutning her.

BSH kollapser og lider stort nederlag i Spanien

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (BSH) var på vej mod en vigtig udesejr over spanske Granollers i European League, men det danske hold kollapsede fuldstændig og endte med et 27-36-nederlag.

Nederlaget betyder, at BSH indtager tredjepladsen i European Leagues gruppe B med to point efter de første tre runder, mens Granollers ligger nummer to med fire point. Montpellier topper gruppen.

Op til 15 grader i dag

DMI melder om en dag med nogen sol og tørt vejr i Østjylland. Temperaturerne forventes at ligge mellem 12 og 15 grader. Vinden vil være svag til frisk fra sydvest og vest.

I aften og natten vil vejret fortsat være tørt med letskyet til skyet himmel. Der er risiko for tågedannelse enkelte steder. Temperaturen falder til mellem 7 og 12 grader, og vinden vil være svag til jævn fra syd og sydvest, med stedvis frisk vind ved kysterne.

To teenager-tyve fanget - skar sig på knust rude

Østjyllands Politi rykkede tirsdag morgen kl. 05.22 ud til et indbrud på Ryomvej i Rønde. En borger havde set to unge knuse en rude og gå ind i en butik. 

Politiet ankom og sigtede en 16-årig pige og en 19-årig mand for indbrud. Under anholdelsen blev begge aggressive, hvilket førte til yderligere sigtelser for vold mod politiet.

Den 19-årige skar sig på ruden og blev kørt til hospitalet for behandling. Østjyllands Politi oplyser, at de sociale myndigheder er informeret.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her