Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Russiske krigsskibe og ubåde kommer gennem dansk farvand

I den næste tid vil man i Kattegat måske kunne se russiske krigsskibe og ubåde.

Det oplyser Forsvaret på sin hjemmeside.

Fartøjerne skal deltage i "Flådens Dag" i Skt. Petersborg, der ligger i den østligste ende af Den Finske Bugt. Det betyder, at skibene og ubåde skal gennem enten Storebælt eller Øresund, rundt om Sverige og forbi de baltiske lande.

Det er ifølge Forsvaret ikke unormalt, at russiske flådefartøjer sejler gennem danske farvande i forbindelse med "Flådens Dag", og der har også tidligere været en højere koncentration af russiske skibe på vej mod Skt. Petersborg.

Søværnet vil døgnet rundt holde øje med skibstrafikken og de russiske skibe, når de kommer gennem dansk område, oplyser Forsvaret.

molslinjen russisk krigsskib

Læs også

Molslinjen i dramatisk vending: Russisk krigsskib ignorerede advarsler