Stor stigning i antallet af pakker
Pakkedistributøren Bring øgede sin pakkemængde med 25 procent under årets "Black Week" sammenlinet sidste års.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse tirsdag formiddag. Derfor opfordrer Bring folk til at hente deres pakker hurtigt.
- Vi ved, at mange venter på flere pakker og gerne vil hente dem alle samtidig. Men vi vil gerne opfordre til, at man henter pakkerne løbende, siger Matilda Adelborg, der er pressechef hos Bring.
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Solariekæde politianmeldt for vildledende udsagn
Forbrugerombudsmanden politianmelder virksomheden Unicore Development ApS fra Grenaa, der står bag solariekæden Clubtan, for vildledende markedsføring.
Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om i alt 13 vildledende udsagn, blandt andet ”sund kulør”. Efter Forbrugerombudsmandens henvendelse har virksomheden foretaget ændringer, men det har ikke ændret Forbrugerombudsmandens vurdering.
Trafikuheld i Skæring
Der er sket i trafikuheld i et lyskryds på Grenåvej i Skæring.
- Vi har fået en melding klokken 7.45 via 112 om, at to biler er kørt sammen i krydset, siger Anne Thidemann, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, om der er nogen tilskadekomne, eller om uheldet giver nogen trafikale udfordringer.
Onsdagens elpriser er de højeste i tre uger
Onsdag har relative høje elpriser - og de højeste i lidt over tre uger, skriver TV 2.
Elpriserne topper to gange: Klokken 8 med 2,51 kroner per kilowatttime og klokken 17 med 2,68 kroner.
Billigst bliver strømmen allersidst på dagen, hvor den lander på 1,03 kroner per kilowatttime i Østdanmark og 1,04 kroner i Vestdanmark.
Alle priser i er inklusive moms, men uden afgifter eller nettarif.
Tusindvis tvinges til lån fra Skat - hvis de ikke aktivt fravælger det
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
Læs mere her.
Op til en times kø på motorvej
På E45 er der lige nu kø og forlænget rejsetid i begge retninger mellem motorvejskryds Aarhus Syd og motorvejskryds Aarhus Nord.
Det skyldes vejarbejde ved motorvejskryds Aarhus Vest, oplyser Vejdirektoratets Trafikinfo.
Bilister skal forvente forlænget rejsetid på 10-60 minutter. Normal trafik forventes efter myldretiden.
Varebil i flammer
Østjyllands Brandvæsen rykkede natten til onsdag ud til en varebil i flammer i Brabrand.
- Hele kabinen brændte, og så var der en smule spredning til en træbygning ved siden af, siger Kent Winther, indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.
Branden var hurtigt slukket, og bilen er nu overgivet til Østjyllands Politi. Det vides ikke, hvad der har startet branden.
Skat finder fejl eller snyd i hver anden kontrol mod social dumping
Skattestyrelsen har fundet fejl eller snyd i 55 procent af kontrollerne mod social dumping i de første seks måneder af 2024.
Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Når Skattestyrelsen finder fejl i en virksomheders eller arbejdstageres skatte- og momsbetaling, sender styrelsen efterfølgende en opkrævning på den manglende betaling.I første halvdel af året har Skattestyrelsen sendt opkrævninger for i alt 266 millioner kroner.
Overgangsalderen presser kvinder på jobbet: Mange må sygemelde sig
Over halvdelen af de FOA-medlemmer, der er i overgangsalderen, påvirkes af gener på jobbet.
Cirka hver syvende har været sygemeldt på grund af overgangsalderen.
Det viser ny undersøgelse fra FOA.
Ændringer i aftenens nyhedsudsendelser
De danske håndbold-kvinder spiller i aften EM-kamp mod Færøerne. Det betyder ændringer i aftenens nyhedsprogram fra TV2 Østjylland.
Nyhedsudsendelsen klokken 17.14 sendes klokken 17.09 i stedet.
Nyhedsudsendelserne klokken 18.20 og klokken 19.30 udgår fra programmet.
Klokken 22.00 kan du som normalt få det samlede østjyske overblik.
Onsdagen bliver kold og med byger
Onsdagen byder på byger, som primært vil være med regn.
Først på dagen er temperaturen tæt på frysepunktet, og i Nordjylland vil der antageligt komme slud og eventuelt tøsne. Det oplyser TV 2 Vejret.
I løbet af dagen stiger temperaturen til mellem to og fem grader, og der kommer efterhånden færre byger.
Vinden bliver svag til jævn ved kysterne stedvis frisk.