Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Tilbagekalder juice og frugtdrik

Saft & Juice Specialisten A/S tilbagekalder juicebrikker, der er solgt over hele landet, da gæring gør produktet uegnet som fødevare.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Kingsway Multi Frugtdrik (250 ml), Salling Multi Frugtdrik (250 ml) og Rema 1000 Æblejuice fra koncentrat (250 ml).

Juicen er solgt i Netto-butikker, Føtex- og Bilkavarehuse og i Rema 1000 butikker over hele landet.

Har du produkterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.