Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Varm lørdag i vente

Hele landet kan forvente endnu en varm og solrig sensommerdag, dog med flere højtliggende skyer på himlen.

Temperaturen stiger, og kan nogle steder nå op over 25 grader før middag.

I eftermiddagstimerne vil store dele af landet få temperaturer mellem 24 og 28 grader.

Nær kyster med pålandsvind vil det være en anelse køligere, men vinden bider mindre end torsdag og fredag. Østenvinden er aftaget en lille smule og bliver generelt let til jævn.