Århus GF går glip af drømmekamp
Ønskemodstanderne blev ikke trukket til århusianerne ved lodtrækningen til håndboldens Champion League.
27. jul 2005, kl. 12:35
Mere end 30 dage gammel
På forhånd havde Henrik M. Jacobsen, direktør for Århus GF, drømt om FC Barcelona eller THW Kiel som kommende modstandere, da der i dag var lodtrækning til puljerne i herrehåndboldens Champion League.
Men lykkens gudinde lyttede ikke til Jacobsen. I stedet for de spanske eller tyske mestre bliver puljemodstanderne Gorenje Velenje fra Slovenien, Torggler fra Italien og enten Berchem fra Luxembourg eller Haukar Hafnarfjördur fra Island.
Århus GF-direktøren kan til gengæld kigge misundeligt sydover til Kolding, der kom i pulje med THW Kiel.