Livreddere takker af efter historisk strandsæson

Sol og varme har trukket folk på stranden i et ekstraordinært højt antal, siger Trygfonden

I takt med at flere danskere vender tilbage til arbejdet og lægger sommerferien bag sig, er den travleste periode på de danske strande forbi. 

Dermed er det ved at være sidste chance for at tage en dukkert på en strand, der er bevogtet med livreddere. De takker af 22. august efter en travl sæson. 

Det har været helt ekstraordinært, fortæller Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i Trygfonden.

- I forhold til antal badedage, så tror jeg, den er historisk god denne her sommer, vi har været igennem. Vi har ikke nogen erindring af nogen sommer, der har været bedre målt på antal badegæster, siger han.

VIDEO: Livredderen gjorde en stor forskel for en ung mand ved badeanstalten Den Permanente i Aarhus.

Livredderne har en todelt rolle. For det første skal de redde og udøve førstehjælp, hvis der er brug for det. Men en stor del af tiden går også med at oplyse. 

- Vores rolle er at prøve at klæde folk på til at få en god tur på stranden. Også en god tur, der ikke nødvendigvis betyder, at man behøver at blive reddet, siger Anders Myrhøj.

Men selv om arbejdet og skolerne er begyndt at holde danskerne væk fra vandet, kan godt vejr og det lune badevand stadig lokke. Til dem har livredderne en række gode råd. 

For det første er det vigtigt, at man kan svømme, når man tager på stranden og bader. Desuden bør man aldrig gå alene i vandet, påpeger Myrhøj. 

Derudover anbefaler chefen, at man holder øje med vinden og vandet og aldrig efterlader børn ude af syne.

- Så bør man sørge for at lære den strand at kende, som man går ud på. Man kan eventuelt spørge nogle lokale, så man ikke bliver overrasket, siger Anders Myrhøj.

Fra 6. august til 12. august gennemførte 7321 indsatser landet over. Heraf var 2 aktioner, hvor det vurderes, at der var nogen, der var i livsfare.

I perioden var der 489 almindelige førstehjælpsaktioner, som kan være forbundet med eksempelvis fald.

I Østjylland har livredderne sommeren igennem været til stede på Saksild Strand. 
I Østjylland har livredderne sommeren igennem været til stede på Saksild Strand. 

 

Anne Arentoft Kristensen - Kompostdronning

Anne vil bruge naboernes haveaffald til at skabe bæredygtigt landbrug

Mette Frederiksen

Mette F. med corona-opsang: Debat om restriktioner afspejler ikke alvoren i Europa

Jens Liebmann

Der er gået mode i mundbindene: - Maskerne er en accessory

COVID-19 LIVE
mundbind

Butikskæder: Obligatorisk mundbind går over al forventning

respirator hospital

Pressede hospitaler sender coronapatienter videre

Mundbind Bilka

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind