Lottofeberen raser i Østjylland i denne uge

Der er store præmier på spil i Lotto-trækningerne, og gamblerne valfarter til Danske Spils forhandlere

- En ny bil, tant og fjas eller give en del af pengene væk.

Det er blot nogle af de bud, østjyderne kommer med, når de skal sætte ord på, hvad en stor lottogevinst vil blive brugt på. Og lige netop i denne uge kaster ekstra mange sig ud i forsøget på at hive millionerne hjem. Der er nemlig hele 800 mio. kr. på spil i ugens trækninger hos Danske Spil.

SE OGSÅ: Østjyde vinder seks mio. kr. i Lotto

- Vi får en snak med kunderne om, hvad de skal bruge pengene på – specielt om hvor de vil rejse hen, fortæller butiksassistent hos Bilka i Tilst, Cecilie Mikkelsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hos Bilka har kunderne i dag stået i kø for at sikre sig en onsdagslotto. Her er der 265 mio. kr. på højkant, og i løbet af hele ugen forventer, Danske Spil da også, at langt flere end normalt købet en kupon.

Dobbelt så mange spillere
- På en normal uge, når puljen er på startniveau, spiller cirka 200.000 danskere med i Onsdags Lotto. I denne uge forventer vi, at omkring 400.000 danskere spiller med, siger Steffen Lundgren Kristensen, marketingchef i Danske Spil, og fortsætter:

- I Eurojackpot forventer vi tilsvarende en fordobling i antallet af danskere, der spiller med. Når puljen starter på 63 millioner, spiller 200.000 danskere med. I denne uge forventer vi, at mindst 400.000 danskere vil spille med om den halve milliard, der er i 1. præmiepuljen.

I Onsdags Lotto er der i alt 265 millioner kroner på højkant, Eurojackpot har fredag aften gigantiske 518 millioner kroner i 1. præmiepuljen og Lotto er lørdag aften klar med 6 millioner kroner i 1. præmiepuljen.

Du kan se mere om lottofeberen i interviewet med butiksassistenten i Bilka øverst på siden.

magnus og mogens greve karlby corona

Coronaprover.dk ramt af teknisk fejl: Far og søn endt i blindgyde

default_thumb

Børnehavebørn gør opsigtsvækkende fund i skoven: Finder hampfarm

corona

745 nye coronasmittede: - Smittekurven peger fortsat op

Frank Herskjær

Frank fra Silkeborg er efterlyst i hele EU som sexforbryder

img_4960.jpg

Voldsomt sammenstød ved Randers

Feriepenge

Flere feriepenge på vej? Partier er splittet