Påsat brand i villa

Voldsom påsat brand i villa ved Århus, men tilsyneladende var der ingen mennesker i huset. Den ene af beboerne relateret til Hells Angels

En villa på Novembervej i Hasle vest for Århus udbrændte søndag morgen, efter at en ukendt gerningsmand havde sat ild til huset, oplyser politiet i Århus.

To mænd er tilmeldt adressen, men da det ved 06-tiden lykkedes brandmandskab at trænge ind i bygningen, tydede det ikke på, at der havde været nogen i huset, da ilden brød ud, oplyser den vagthavende ved Århus Politi. Endelig sikkerhed herfor ventes i løbet af søndag formiddag.

- Det forlyder også fra vidner, vi har talt med, at de to beboere for tiden skulle være bortrejst, siger vagtlederen.

Der blev slået alarm kl. 04.08, og da brandvæsenet nåede frem, var villaen overtændt. Branden var så voldsom, at beboerne i de tilstødende ejendomme måtte evakueres, oplyser politiets vagtleder.

En person var ifølge politiet blevet set løbe væk fra huset, netop som branden brød ud. Desuden viser den hurtige overtænding af huset, at branden er påsat, oplyser den vagthavende. Den ene af de tilmeldte beboere på adressen er relateret til rockergruppen Hells Angels. Netop Hells Angels ejendom i Risskov nord for Århus hærgedes den 7. april af et voldsom natlig brand, som viste sig at være påsat. De rockere, der opholdt sig i huset, nåede et redde sig ud.

- Men vi ved endnu ikke, om der er nogen forbindelse mellem de to brande, siger den vagthavende hos ordenspolitiet i Århus.

/ritzau/

tømrer håndværker håndværk

Borgmester berørt af konkurs: Tabet er større, end tal kan vise

Randers

Randers tæver tophold på udebane

YouTuber som SOSU-assistent - Rasmus Brohave er SOSU-assistent for en dag

Kendt YouTuber skal få flere til at vælge SOSU-uddannelserne

Eva Borchorst og Rabih Azad

Eva udfordrer Rabih i radikalt kampvalg: - Vi skal repræsenteres i hele kommunen

coronatest podning corona covid-19 visir

Basket-trup hårdt ramt af smitte

ny færgerute halmstad sverige grenaa stena line norddjurs

Færgefart i coronatid: Ny færgerute går langt bedre end forventet