Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Folk kommer langvejsfra for at se jordskred – ser "uhyggeligt ud"

Dagen igennem har nysgerrige folk lagt vejen forbi jordskredet ved Nordic Waste. Heriblandt Ejgil Jantsen, der sammen med sin kone, Annette Jantsen, er kørt fra Aarhus for at få et glimt af katastrofen.

- Jeg er overrasket over hvor store mængder det er, siger Ejgil Jantsen til TV 2.

Området ved Nordic Waste er afspærret, og det kræver tilladelse fra Randers Kommune at få adgang. Derfor har ægteparret fra afspærringen kunne følge med i de mange lastbiler, der kører frem og tilbage med jord.

- Vi vil da godt lige ned og se det og mærke, hvor slemt det egentlig er. Jeg synes, det ser uhyggeligt ud, siger Annette Jantsen.