Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kæmpe modstand: Næsten 1400 underskrifter mod kommunes planer

Borgere i Assentoft vil mandag klokken 17.45 aflevere en stak papirer med underskrifter fra næsten 1400 personer, der har skrevet under på en opfordring om, at Randers Kommune skal stoppe sine planer om at etablere to bassiner til forurenet vand i deres by.

Det fortæller initiativtagerne.

Deres håb var, at de kunne samle 500 underskrifter.

Vandet kommer fra virksomheden Nordic Waste i Ølst, og borgerne i Assentoft har nu udsigt til, at kommunen vil flytte en del af det forurenede vand til to store, nygravede bassiner ved Virkevangen.

Borgerne er blandt andet bekymrede for, at en membran i bunden af bassinerne ikke kan holde tæt, så forureningen trænger ned i grundvandet.

Opdatering

Indsamlingen endte med 1393 underskrifter.