Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kæmper mod store vandmasser: - Værst tænkelige tidspunkt

Randers Kommune kæmper torsdag middag med at pumpe vand væk fra Alling Å. Kraftigt regnvejr strømmer ned i åløbet, hvor der er etableret en midlertidig dæmning, mens man er ved at omlægge åen. 

Det fortæller Jens Heslop, direktør for miljø og teknik i Randers Kommune. 

'Det kraftige regnvejr vi har haft her til morgen og formiddag kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Vi er udfordret af, at regnvandet fra oplandet søger mod å-løbet, der lige nu stopper ved den midlertidige dæmning, vi har etableret,'

'Det medfører, at vandstanden stiger for hurtigt, og derfor er vi i samarbejde med beredskabet gået i gang med at pumpe vand over Gl. Aarhusvej, så vi forhåbentligt kan holde vandet skak indtil rørføringen er etableret og vandet kan løbe i åen igen,' udtaler han i en skriftlig kommentar. 

Samtidig udgør de store vandmængder risiko for, at jordskred på Nordic Wastes område vil skride yderligere. Det fortæller professor Mogens Greve i denne artikel. 

201223 kaos hos nordic waste VTR 1930.mp4 Still2

Læs også

Ekspert forudser nye skred: - Det kan kun blive værre