Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Kalder minister i samråd: - Fatter ikke, hvad de har gang i

Charlotte Broman Mølbæk fra Randers, der sidder i Folketinget for SF, skriver på sin Facebook-side, at hun vil kalde børne- og undervisningsministeren i samråd.

Det vil hun som reaktion på fremlæggelsen af budgettet for Randers Kommune, hvor der er lagt op til store besparelser på blandt andet skoleområdet, skriver hun i et opslag på Facebook.

- Børn med særlige behov bliver altså ikke klar til almindelig klasse i skolen, bare bare fordi et politisk flertal beslutter sig for det. Men det er lige præcis det, et blåt, politisk flertal med Socialdemokratiet i spidsen har besluttet i Randers Kommune, skriver Charlotte Broman Mølbæk.

- Nu må 0.-3. klasse ikke visiteres til specialtilbud men skal blive i folkeskolen. Det mener jeg altså er i strid med lovgivningen. Det skal altid bero så på en individuel vurdering i forhold til, hvad barnet har behov for. Sådan siger loven. Så jeg har indkaldt i samråd med børne- og undervisningsministeren. Den praksis må stoppes - vi kan simpelthen ikke være andet bekendt, lyder det fra SF'eren.

- Jeg fatter virkelig ikke hvad Socialdemokratiet har gang i.