Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Mand på stjålet cykel tippede politi om narko

En meget narkopåvirket mand havde så svært ved at cykle mandag formiddag i Randers, at to betjente blev opmærksomme på ham. Det skriver Ritzau.

Manden blev nemlig ved med at miste balancen og vælte på en elcykel på Tøjhushavevej. 

Da politiet henvendte sig til den 31-årige cyklist, tippede han selv ordensmagten om, at han havde narkotika i sin rygsæk.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Den narkopåvirkede mand fortalte også betjentene, at cyklen ikke var hans egen. Den havde han fundet. 

Et efterfølgende tjek af cyklens stelnummer viste politiet, at cyklen ganske vist var meldt stjålet i nabolaget.

Politiet har derfor sigtet manden for narkobesiddelse og brugstyveri.