Pistol-røver truede Betina

Betina Hyldahl blev udsat for et røveri, da hun passede sit arbejde

Det er en meget voldsom oplevelse for de mennesker, der bliver udsat for røveri. Det ved Betina Hyldahl fra Ålum ved Randers. For to måneder siden stod hun pludselig ansigt til ansigt med en bevæbnet røver.

Den 1. juni om aftenen gik en ung mandlig røver ind i Dagli'Brugsen i Ålum.

- Han går hen mod mig, mens han trækker en pistol ud af lommen. Han vifter med pistolen hen mod kassen, og jeg går derhen, fortæller Betina Hyldahl, der er brugsuddeler.

Røveren fik udleveret pengene fra kassen og forsvandt efterfølgende. Ifølge Betina Hyldahl varede røveriet i cirka et minut, men oplevelsen har sat sig dybt i hende.

Se: Slut med bankrøverier

- Jeg når at indprente mig alt muligt ved ham. Med det samme jeg lukker øjnene, kan jeg stadigvæk se ham, siger Betina Hyldahl.

Der er nu gået mere end to måned siden røveriet, og hverdagen er tilbage i butikken i Ålum, men Betina Hyldahl er stadig mærket af episoden.

- Jeg er stadigvæk rigtig ked af det, vred og jeg er indimellem frustreret over, at han kom ind i min butik og overtrådte min grænse på den måde. Det var en skræmmende oplevelse, siger Betina Hyldahl.

Gerningsmanden til røveriet er endnu ikke fundet.

Alene i det første halvår af 2015 er der begået 32 røverier mod forretninger i Østjyllands politikreds.

Du kan høre Betina Hyldahl fortælle mere om den traumatiserende episode i tv-indslaget øverst på siden.

TV 2 | ØSTJYLLAND sætter torsdag fokus på røverier. Her kan du læse om, at der bliver begået færre og færre bankrøverier.

Royal Denmark 01

19-årige fra Grenaa åbner online tøjsalg midt i coronatiden

Covid-19 Live:
Pressemøde

Horesta bakker op om det nye varslingssystem

efterårsvejr

Trods skyer og morgentåge får vi en hæderlig afslutning på oktober

def_thumb,50_percent

Forældre-forkælelse: Her kan mor se teater, mens barnet bliver passet

tømrer håndværker håndværk

Borgmester berørt af konkurs: Tabet er større, end tal kan vise

YouTuber som SOSU-assistent - Rasmus Brohave er SOSU-assistent for en dag

Kendt YouTuber skal få flere til at vælge SOSU-uddannelserne