Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Politiker vil have undersøgt Randers Kommunes ansvar

Bjarne Overmark er en af de lokalpolitikere, der i lang tid har råbt op om, at der var noget galt hos Nordic Waste.

Derfor kommer det ikke bag på ham, at Nordic Waste blev orienteret om problemerne allerede i 2018 i form af rådgivningsrapporter, som virksomheden selv havde bestilt.

Det skriver tv2.dk.

- Det er helt tydeligt, at virksomheden vidste, hvad der foregik, og at de bare har set gennem fingrene med det, og ventet på, at katastrofen skulle opstå, siger Bjarne Overmark, der er medlem af lokalbestyrelsen i Randers Kommune for den lokale liste Beboerlisten.

Selvom Bjarne Overmark mener, at Nordic Waste har hovedansvaret, så har kommunen som tilsynsmyndighed også et ansvar - og burde have grebet ind langt tidligere, lyder det.

Han tilføjer, at de er en række byrådsmedlemmer, der har stillet et forslag om, at der skal iværksættes en undersøgelse i samarbejde med miljøstyrelsen om, hvorvidt Nordic Waste har overtrådt deres miljøtilladelse. Her skal det ligeledes undersøges, hvad Randers Kommune har foretaget sig i sagen.