Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Pumpe brudt sammen ved Nordic Waste - og der er mere regn på vej

De seneste døgns store mængder nedbør har sendt pumperne ved Nordic Waste på overarbejde.

Pumperne kører på fuld kraft for at pumpe det renerene å-vand fra Alling Å videre i rør fra sydsiden af skadestedet. Lige nu pumpes der 3800 liter vand i sekundet, skriver Randers Kommune i en pressemeddelse.

Det har kostet et nedbrud på en af pumperne, som nu er under reparation. Men ifølge kommunen er kapaciteten i de andre pumper stor nok til at håndtere vandmængderne. For at holde vandløbet under kontrol, blev der mandag lukket for vandløbet opstrøms i Favrskov Kommune. 

- Forurenet overfladevand kommer der også rigtig meget af på grund af regnen, og samtidig er der fortsat udsigt til regn. Mandskabet på skadestedet er meget obs på situationen, og man begynder at gøre klar til endnu et ”bufferbassin”, som ligger i forlængelse af de eksisterende bassiner, skriver kommunen.