Tyv med lange ostefingre
Brød ind i kiosk for at stjæle osterejer
13. sep 2012, kl. 09:21
Mere end 30 dage gammel
Trangen til at spise osterejer blev onsdag aften tilsyneladende lidt for stor for en 31-årig mand fra Randers.
Ifølge politiet lykkedes det for manden at bryde ind i en kiosk i Dytmærsken i Randers Midtby ved at sparke døren op. Derefter stjal han to poser osterejser fra butikken.
- Politiet anholdt en mand på 31 år, som blev sigtet for indbrud, oplyser Østjyllands Politi.
Den 31-årige ostereje-tyv var beruset, da han blev anholdt.