Salget af opioider falder
Antallet af danskere, der køber opioider på recept, er faldet. De, der fortsat gør, får mindre mængder.
Det oplyses på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Styrelsen har indsamlet nye tal om danskernes forbrug af opioider. Tallene viser, at 12 procent færre personer har indløst recept på opioider.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Oversvømmet af pakker
Black Friday er stadig over en uge væk, og julehandlen knap nok startet, men pakkerne er allerede begyndt at vælte ind hos pakkeshops.
Eksempelvis melder Skæring Nærkøb i den nordligste del af Aarhus, at butikken er ved at være fyldt med pakker, der skal afhentes. Derfor beder butikken på Facebook de lokale hente de pakker, de har liggende.
Også Shell i Laurbjerg sydvest for Randers melder om pladsmangel og opfordrer lokale til at hente pakker, før der kommer endnu flere ind.
Gigantisk ekstraregning i forsvaret
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) annoncerer, at Danmark kan stå overfor ekstra forsvarsudgifter på op til 300 milliarder kroner for at opfylde Natos nye styrkemål. Det fortalte han under Venstres landsmøde i Herning, skriver Ritzau.
Ministeren understregede, at det store beløb vil påvirke den offentlige økonomi og den politiske debat. Han foreslår, at finansieringen kan komme fra reformer inden for international arbejdskraft og arbejdsudbud.
Lokal klub vinder miljøpris
Horsens Sejlklub har modtaget Dansk Sejlunions Bæredygtighedspris 2024. Klubben bliver belønnet for at have arbejdet med miljøindsatser i over to årtier.
Klubben har ifølge Dansk Sejlunion integreret bæredygtighed i alle afdelinger, fra ungdom til seniorer, og har opnået sølv-certificering under unionens miljøordning.
Prisen inkluderer 20.000 kroner til fortsatte bæredygtige initiativer.
Vil have national plan for klimasikring
Danmark har en meget store kystlinje og har flere gange oplevet ekstremt vejr, der har sat gade og stræder under massive mængder vand.
Derfor bør Folketingets partier lave en national plan for klimasikring af Danmark. Det mener vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V), som foreslår det i sin landsmødetale i Herning lørdag, hvor Venstre er samlet.
I Østjylland er blandt Randers Fjord, Grenaa, Aarhus, Himmelbjergsøerne og Horsens blevet udpeget som risikoområder af Kystdirektoratet.
Supermarked genåbner efter skadedyrs-fund
Meny-supermarkedet i Harlev kan lørdag genåbne.
Det skriver supermarkedet på sin Facebook, efter det fredag middag måtte lukke ned. Der var nemlig mistanke om skadedyr i bygningerne, og så skal alt rodes igennem.
Lørdag er en "besøgende" så blevet fundet, skriver butikken. En specialtrænet hund skal gå butikken efter andre eventuelle skadedyr, og så skal der gøres rent. Men derefter kan der åbnes, fremgår det af opslaget.
Flere togafgange aflyst
Lørdag morgen har flere togafgange været aflyst på ruter mellem Aarhus og henholdsvis Ry og Silkeborg, oplyser GoCollective på sin hjemmeside.
Aflysningerne skyldtes ifølge trafikselskabet fejl på sporet og var alle mellem klokken syv og otte. Siden er der ikke meldt om nye aflysninger.
Skyer, dis og regn vælter ind
Østjylland starter lørdagen med skyer, dis og regn. Fra nordvest klarer det op om eftermiddagen, men enkelte byger kan forekomme. Temperaturen ligger omkring ti grader, men falder til fem til otte grader senere. Vinden er let til frisk fra vest og sydvest med hård vind ved kysterne.
I aften og natten byder på delvist klart vejr med byger. Temperaturen falder til tre til syv grader. Vinden forbliver let til frisk fra vest og sydvest med hård vind ved kysterne.
Julemand og borgmester tænder julelys
Også i Grenaa har julemanden været forbi og tændt byens julelys.
I Grenaa fik julemanden assistance fra brandvæsnet, der hejste både ham og borgmester Kasper Bjerregaard op i deres kran for sammen at tænde det store juletræ.
Blæsende og regnfuld lørdag i vente
Aftenen og natten byder på overskyet vejr med spredte regnbyger i Østjylland. Temperaturerne vil ligge mellem otte og 11 grader. Vinden forventes at tiltage til jævn til frisk fra vest og sydvest, og ved kysterne kan der opleves hård vind. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Lørdagen starter med skyer og dis, og der kan komme regn i perioder.
I løbet af eftermiddagen vil vejret klare op fra nordvest, men enkelte byger kan stadig forekomme. Temperaturen vil være omkring 10 grader, men falder til mellem 5 og 8 grader senere på dagen.
Brandvæsen og politi rykkede ud til ulovlig afbrænding
Både brandvæsen og politi rykkede torsdag eftermiddag ved 16.30-tiden ud til, hvad der viste sig at være en affaldsafbrænding i Sjørslev nord for Kjellerup.
Det skriver TV Midtvest.
Midtjysk Brand & Redning fortæller, at det er sket på en gård, der er ved at blive bygget om.