Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Fejrer fjernvarme med gratis is

Fjernvarmeprojektet i Resenbro og Skærbæk har nået en stor milepæl, oplyser Silkeborg Forsyning i en pressemeddelelse. 

Tilslutningen til fjernvarme er nemlig nået de minimum 60 procent, der var målet for at kunne realisere planerne. 

Derfor har Silkeborg Forsyning også valgt at fejre milepælen med gratis is til 200 personer onsdag aften mellem klokken 18 og 20 ved parkeringspladsen ved Rema1000 i Resenbro. Det skriver forsyningsselskabet på Facebook.  

- Vi er meget glade for, at borgerne i Resenbro og Skærbæk støtter op om fjernvarme. Tak for opbakningen! Vi glæder os til at byde jer velkommen som fjernvarmekunder, siger energichef i Silkeborg Forsyning, Louise Langbak Hansen.