Kommune med advarsel: Kog vandet

En analyse af drikkevandet fra Lemming Vandværk i Silkeborg Kommune har vist, at det er forurenet med bakterier. Derfor anbefaler kommunen, at hvis man får sit vand fra Lemming Vandværk, så kog det inden brug.

Det skriver Silkeborg Kommune og oplyser, at der er tale om E. coli-bakterier.

Kogeanbefalingen gælder, indtil nye analyser viser, at forureningen er ophørt.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Nyt om 13-årig pige

Sydøstjyllands Politi efterlyser onsdag formiddag en 13-årig pige ved navn Ragna, da man er "bekymret for hendes ve og vel".

I et opslag på X beskrives Ragna som 160 centimeter høj med lyst mellemlangt hår og kunstige øjenvipper. Hun er iført en "bamset dunjakke", hvide sneakers og har en sort taske.

Steffen Wolf, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, oplyser onsdag aften til TV 2, at politiet ikke frygter, at der er begået en forbrydelse.

Brand i vaskemaskine

Onsdag aften klokken 18.22 rykkede Østjyllands Brandvæsen ud til en brand i en villa i Hou.

Branden var opstået i en vaskemaskine, fortæller Carsten Pedersen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

- Vi har folk derude til at håndtere det nu, men branden er under kontrol og skadeservice er tilkaldt.

Forfatter truet forud for foredrag

Forud for et foredrag om sin nyeste bog på Odder Bibliotek, oplevede forfatter Hanne Marie Houkjær en ubehagelig oplevelse. En oplevelse, hun kun kan se som trusler.

Ifølge Hanne Marie Houkjær opsøgte Lisbeth Koed Jørgensen, gift med ejeren af Aakær Gods, hende i hjemmet og udtrykte utilfredshed med forfatterens roman, der delvist foregår på godset.

Biblioteket bekræfter, at Johan Koed Jørgensen, godsets ejer, også kontaktede dem før foredraget. Godsets advokat afviser beskyldningerne som udokumenterede overfor Horsens Folkeblad.

Aarhusianer stopper som fodbolddirektør

Jesper Fredberg fra Aarhus stopper som direktør i fodboldklubben Anderlecht.

Det oplyser den belgiske storklub på sin hjemmeside, og det sker efter gensidig aftale, lyder det.

Den 43-årige nåede dermed knap to år i klubben. Det var ved årsskiftet til 2023, at Fredberg stoppede som sportschef i Viborg for at blive fodbolddirektør i Anderlecht.

Kort efter offentliggørelsen af Fredberg som fodbolddirektør, blev også cheftræneren dansk i skikkelse af Brian Riemer. Han blev fyret i september og er siden blevet Danmarks landsholdstræner.

Vil gøre Aarhus til julemekka

Flere partier i Aarhus Byråd foreslår nu at gøre byen til "Danmarks førende juleby".

Forslaget indebærer at gøre Aarhus til en juleturistattraktion, hvor boder, events og duften af brændte mandler skal præge bymidten.

Socialdemokratiet står dog, sammen med SF og Enhedslisten, udenfor, blandt andet på grund af skepsis over for finansieringen.

AGF straffes med bøde på 200.000 kroner

Superligaklubben AGF skal holde sit stemningsafsnit lukket til den kommende kamp mod Lyngby og betale en bøde på 200.000 kroner for brug af pyroteknik i sin seneste hjemmekamp mod Brøndby.

Det oplyser AGF på sin hjemmeside på baggrund af en dom fra Fodboldens Disciplinærinstans.

AGF havde i forventning om dommen - på baggrund af en betinget dom - allerede indstillet salget af billetter til stemningsafsnittet.

Kampen mod Lyngby spilles på søndag.

Skal have plads til 550 skolebørn: I dag blev byggeriet sat i gang

Onsdag blev første spadestik taget til den nye daginstitution og skole i Ry. Det skriver Skanderborg Kommune på deres Facebook.

Borgmester Frands Fischer førte skovlen til det første spadestik, inden elever fra både Mølleskolen og Knudsøskolen sammen med koncerndirektør for byggeri i Nordstern, som skal stå for byggeriet, Johnny Hey, i fællesskab tog et ekstra spadestik.

Den nye skole får tre spor fra 0. til 6. klassetrin og får plads til 450-500 elever, mens daginstitutionen vil kunne huse omkring 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Byggeriet skal stå klar til brug i sommeren 2026.

Stor koncern varsler fyringsrunde

Forsikringskoncernen Alm. Brand fortæller i en pressemeddelelse, at man opsiger 85 medarbejdere og undlader at genbesætte 25 stillinger.

Det sker som et led i en spareøvelse, der skal sænke selskabets omkostninger, skriver Ritzau.

Bekymret politi efterlyser 13-årig pige

Sydøstjyllands Politi efterlyser 13-årige Ragna, da politiet er "bekymret for hendes ve og vel".

Hun er 160 centimeter høj og har lyst mellemlangt hår og kunstige øjenvipper.

Hun er iført en "bamset dunjakke", hvide sneakers og har en sort taske.

Hun opholder sig sandsynligvis i København omkring Nørrebro, oplyser politiet.

Partier vil gøre Aarhus til Danmarks ’julehovedstad’

I et nyt beslutningsforslag foreslår en række partier i Aarhus Kommune, at Aarhus skal gøres til Danmarks førende juleby.

Helt konkret vil partierne gøre Aarhus til et "julemekka" med et julemarked og events i byen, der skal kunne måle sig med andre julebyer som Flensborg og Lübeck.

Hvor pengene skal komme fra, vides ikke, men i forslaget understreges det, at økonomien skal være på plads senest ved budgetforhandlingerne i september 2025.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her