Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Markant blikfang pilles ned og hugges op

Mange bilister og andre trafikanter har gennem tiden passeret den store globus ved Globus Biler i Silkeborg.

Men nu er det slut, og bilhusets vartegn kommer ikke op andre steder.

- Mange gode, stærke lokale kræfter har kæmpet for at holde liv i globussen. Men det har været forgæves, og nu forsvinder den, siger Henrik Thomsen, indehaver af Globus Biler i en pressemeddelelse

I årtier har den store, tidligere gasbeholder fra Silkeborgs gamle gasværk fungeret som blikfang for bilforhandleren, men nu hugges den op.

- Et stykke af globussen bliver bevaret på Silkeborg Museum som et minde for eftertiden om attraktionen, forklarer Henrik Thomsen.