Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Pludselig stod bilen i brand: - Heldigvis var det ikke en elbil

Der gik ikke lang tid fra en mand standsede sin Renault til den stod omhyllet i flammer på Frisholtvej syd for Bjerringbro.

- Den mister trækkraft, og så går motoren død. Så han holder ind til siden og ser ind i motorrummet, hvor han kan se flammer. Og så går der kun kort tid, så brænder den kraftigt.

Det fortæller indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, René Nikolajsen til TV Midtvest.

Han mødte chaufføren af bilen, da brandfolkene kom til stedet omkring klokken 15.30. På det tidspunkt var bilen overtændt, og chaufføren stod ved siden af og ventede.

Men slukningsarbejdet forløb uden problemer, oplyser indsatslederen.

- Det var heldigvis en "almindelig" bilbrand, set fra vores synsvinkel, det var ikke el-bil, En "almindelig" bil er lidt nemmere at slukke, fortæller han.