Brandbilerne må holde i garagen uden Karsten
Mere end hver fjerde brandbil hos Østjyllands Brandvæsen er afhængig af personer, der ved siden af deres almindelige liv hopper i brandmandsuniformen. Men de mangler konstant.
Det er en helt almindelig idrætstime for eleverne i 8. klasse på Mølleskolen i Ry – bare ikke for deres lærer, Karsten Rasmussen.
En alarm lyder henne fra hans taske.
- Første gang jeg hørte alarmen, blev jeg lidt forskrækket, gik lidt i panik og fik pulsen up. Men nu er jeg begyndt at vænne mig til at høre den, fortæller Karsten Rasmussen.
Han må styrte ud ad døren og er først tilbage nogle timer senere.
Karsten Rasmussen er i gang med at uddanne sig som brandmand ved siden af sit almindelige arbejde. Og selvom han ikke er færdig endnu, så har han rykket ud til brand og uheld flere gange som observatør.
- Det er spændende. Jeg vil gerne prøve noget andet end relationsarbejde og undervisning. Noget som også giver mening, men bare på en anden måde, siger han.
Vi mangler stort set altid brandmænd, særligt på deltidsstationerne. Det er sådan en 'ongoing' ting
Borgere som Karsten Rasmussen er nødvendige for Østjyllands Brandvæsen. Otte af de 11 brandstationer er drevet af brandfolk med et almindeligt job ved siden af. I 2022 stod de for 27 procent af de cirka 2500 udrykninger.
Svært at rekruttere
- Vi mangler stort set altid brandmænd, særligt på deltidsstationerne. Det er sådan en 'ongoing' ting, fortæller Kirsten Dyrvig, afdelingschef ved Østjyllands Brandvæsen.
Derfor lavede Østjyllands Brandvæsen et samarbejde med Skanderborg Kommune, hvor de kommunale medarbejdere fik lov til at melde sig, uden det gik ud over deres almindelige arbejdsforhold. Her lykkedes det usædvanligvis at rekruttere otte til uddannelsen.
Det kan være vanskeligere at få fat i nogen, som er tilbøjelige til at ville binde sig over en lang periode
Ifølge en forsker i frivilligt arbejde er der ikke nødvendigvis kommet færre frivillige danskere, men deres tilgang til det frivillige arbejde har ændret sig.
- Det kan være vanskeligere at få fat i nogen, som er tilbøjelige til at ville binde sig over en lang periode. Der er det enklere at rekruttere frivillige til at komme og løse en opgave på et bestemt tidspunkt og kunne gå igen, fortæller Hans-Peter Qvist, lektor i sociologi på Aalborg Universitet.
Men uden nye rekrutteringer kan det ende med, at Østjyllands Brandvæsen må lave fuldtidsbrandstationer, som koster langt mere for kommunerne. For eksempel drives Ry Brandstation årligt for omkring 2 millioner kroner, mens en fuldtidsstation vil koste omkring 22 millioner kroner.
Stor udskiftning
På landsplan er 80 procent af brandfolkene enten frivillige eller tilkalder med et almindeligt job.
Studier fra vores nordiske naboer viser, at brandmandsjobbets uforudsigelighed kan give en form for 'alarmudmattelse'.
- Man kan have en tendens til at få kaldt flere ud, end man har brug for, så de bliver overbelastet. Det er især dem, som ikke er professionelle brandmænd på fuldtid, som har svært ved at håndtere det med de mange alarmer, fortæller Hans-Peter Qvist.
Der er skolelærer Karsten Rasmussen bestemt ikke endnu, men han er opmærksom.
- Det er jo en ting, man lærer at have i sit liv - jeg glemmer den faktisk tit. Men sidder jeg med eksamen, så melder jeg bare fra, så kommer en anden station, siger han.