Byrådet ser frem til yderligere oplysninger i Ry-sag

Redegørelsen fra Ry-sagen bliver uddybet på et lukket byrådsmøde

Byrådsmedlemmer på tværs af partierne i Skanderborg Kommune ser frem til at blive lidt klogere på den redegørelse, der i dag klokken 11.00 blev præsenteret i forbindelse med sagen.

- Vi er blevet lovet i byrådet, at vi på det næste lukkede møde får en mere dybdegående orientering, for det er klart, at der er ting i det her forløb, som man ikke kan redegøre for i et offentligt dokument. Det, der optager os er, om det, vi gør i Skanderborg Kommune er det rigtige. Gør vi nok, og har vi ressourcer nok og kompetencer nok til at løse den slags problemer, siger Peder Porse (V). 

Sådan lyder det også fra den anden side af gulvet hos SF.

- I første omgang skal vi have en redegørelse på tættere hold. Det her er jo relativt principielt, siger Jens Sønderskov (SF).

Ikke skolens ansvar

Enhedslistens Henrik Qvist ser også frem til at gå redegørelsen efter i sømmene. Men han siger samtidig, at han umiddelbart ikke mener, at skolen kan have et ansvar for, hvad der er foregået udenfor skoletid. 

- Det er ikke skolens ansvar, hvad børn og unge går og laver klokken 22 om aftenen. Det er nok også et forældre-ansvar, siger han.

Mølleskolen i Ry bliver rost for sin måde at forsøge at løse problemerne på.
Mølleskolen i Ry bliver rost for sin måde at forsøge at løse problemerne på.

Fire unge anholdt i sagen

Skanderborg Kommunes redegørelse blev sat i gang, efter at en 16-årige afghansk dreng mandag i sidste uge blev angrebet med brændende benzin foran en lokal idrætshal i Ry.

Han blev forbrændt på store dele af kroppen og indlagt på sygehuset i kritisk tilstand. Han blev siden meldt uden for livsfare.

Fire jævnaldrende drenge er efterfølgende blevet anholdt i sagen.

Hør mere fra Jens Sønderskov og Henrik Qvist i videoen øverst i artiklen. 

RY-SAGEN KORT

 

Skærmbillede 2020-10-26 kl. 12.07.43

Bro skal rives ned – beboere fik ved en fejl ikke beskeden

Guldsmede frygter røvere med mundbind

Guldsmede frygter røvere med mundbind

grønt grøntsager mad veganer veganere vegansk

Regeringen vil indføre to vegetardage i kantiner

Hornslet Skole pavillon

Ny skole på vej: Her er de mulige placeringer

Silkeborg-træner Kent Nielsen må undvære tre coronaramte spillere i søndagens hjemmekamp mod Vendsyssel.

Coronavirus sender tre Silkeborg-spillere i isolation

Mundbind maske

Krav om mundbind udvides i dag: Butikkerne er forberedt