Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Bil sætter sig fast under bro

En varebil satte sig natten til torsdag fast under en bro ved Uggelbølle på Djursland.

Det viser billeder fra stedet.

Falck ankom til stedet og hjalp med at trække vognen fri. Det inkluderede blandt andet at lukke luft ud af dækkene, så den blev lavere.

Efter at have fået luft tilbage i dækkene kunne chaufføren og varevognen køre derfra igen. Ifølge Østjyllands Politi fik han dog også en straksbøde for overtrædelse af færdselsloven.

Det er langt fra første gang, at højere køretøjer støder på toppen af broen og sætter sig fast.