Mand skød kone foran hele familien – nu frygter de, at han vil "gøre arbejdet færdigt"
Søster til drabsdømt ville få en vis ro, hvis den omvendte fodlænke ville gælde i deres sag. Nu er der nyt fra justitsministeren.
27. marts 2021 ændrede livet sig for en hel familie i Horsens.
61-årige Peter Møller Just skød og dræbte sin ekskone Elin Frank Just til en bodeling for øjnene af otte familiemedlemmer og venner. Og det var netop det, familien frygtede.
At han kunne finde på at slå ihjel.
I 2022 blev Peter Møller Just idømt 14 års fængsel for drabet, og han afsoner nu sin straf.
Dog føles det langt fra som en afslutning for familien, der står frem i dokumentaren 'Hvorfor slog du vores mor ihjel?'.
For uret tikker i deres liv.
De er nemlig overbeviste om, at Peter Møller Just vil "gøre arbejdet færdigt", når han kommer ud igen.
Og hvad gør vi som samfund for at beskytte familiemedlemmer til en drabsdømt, som de selv mener er dødsens farlig?
Hvem hader han mest?
Ingen ved præcis, hvornår Peter Møller Just igen bliver en fri mand, men ifølge kriminalforsorgen skal der tages stilling til prøveløsladelse, når to tredjedele af straffen er afsonet.
Det betyder, at Peter Møller Just kan blive prøveløsladt fra 2030. Og Søren Just, Peter Møller Justs søn, lever i konstant frygt for den dag.
Faktisk mener han og hans kone ikke, at de kan bo i landet, når Peter Møller Just kommer ud af fængslet. Derfor har de planlagt at flytte til udlandet, når prøveløsladelsen nærmer sig.
- Længere er den ikke. Det bliver vi nødt til, for jeg frygter for mine børns liv, siger han.
Præcis hvor familien vil flytte hen, vil han af sikkerhedsmæssige årsager ikke fortælle. Men han er ikke alene.
Hans faster, Hanne Møller, gør sig de samme tanker. For hun tvivler ikke på, hvad hendes bror bruger sin tid på i fængslet.
Han lægger planer for, hvordan han kan hævne sig, siger hun.
- Det er bare et spørgsmål om, hvor han kommer hen først, og hvem han hader mest. Jeg er ikke tvivl om, at jeg står som en af de første på ranglisten, lyder det fra Hanne Møller.
Også Niels Frank, der er bror til dræbte Elin Frank Just, er sikker på, at Peter Møller Just vil slå ham ihjel, når han bliver løsladt.
- Mentalundersøgelserne konkluderede jo ikke, at han er farlig, men det er jeg sikker på, at han er, siger Niels Frank.
Peter Møller Just er via Kriminalforsorgen blevet forelagt udtalelserne i denne artikel og dokumentarserien.
- Jeg har ikke nogle kommentarer, når jeg ikke kan være til stede 1:1. Jeg ønsker bare at afsone i fred og ro, hedder det i en skriftlig kommentar.
Familiens frygt bunder i en række oplevelser, de har haft med Peter Møller Just.
Trusler og mistænkelige genstande
I mange år har Peter Møller Just ifølge familien udøvet psykisk vold mod sine sønner og sin kone. Hans opførsel eskalerede til voldsomt truende, da Elin Frank Just i januar 2021 sagde, at hun ville skilles og flyttede fra hjemmet.
Herefter hjalp flere familiemedlemmer med at holde Elin skjult. Herunder Hanne Møller.
Hun er overbevist om, at hendes bror hende, fordi hun var skyld i, at politiet hentede hans jagtvåben forud for drabet.
- Du har ødelagt mit liv, skrev han efterfølgende til hende i en sms.
Peter Møller Just gav nemlig ikke meget for søsterens forsøg på at beskytte ham fra at tage sit eget liv med de skydevåben, han havde i huset.
Herefter købte Peter Møller Just et nyt gevær. Og flere forhold indikerer, at han måske havde i sinde at tage flere liv.
På dagen for bodelingen bad han om et "familiemøde" med Elin Frank Just og deres sønner inde i huset. Dog sagde Søren Justs mavefornemmelse, at dér skulle de ikke gå ind. Og efter drabet fik han en skræmmende viden.
Under en gennemgang af huset fandt han sammen med politiet en række genstande, der kunne bruges som våben. Genstandene var placeret i nærmest hvert rum og alt sammen således, at skaftet var lige til at gribe fat i.
Derudover lå der også nye patroner til geværet flere steder i huset.
Før Peter Møller Just skød sin ekskone, rettede han også sit gevær direkte mod sine to sønner, og han har ligeledes truet dem i tiden op til drabet.
- På et tidspunkt ringede han til min kone og sagde, at det, at vi havde taget Elin fra ham, var det samme, som hvis han tog vores lille datter fra os, siger Søren Just.
Derudover har Peter Møller Just også specifikt nævnt Elin Frank Justs bror i retten.
I pauseland
Under retssagen sagde Peter Møller Just, at Niels Frank "står bag" og er skyld i, at hele familien har vendt sig mod ham.
Derfor kan familien ikke finde ro i den straf, Peter Møller Just har fået.
- Når retten har fældet dom, så burde vi familiemedlemmer føle frihed, med det føler vi ikke. Vi er bare i pauseland, siger Niels Frank.
Samtidig kan de ikke se retfærdigheden i, at de kan blive nødt til at flytte til udlandet og skifte navn for at værne om deres egen sikkerhed.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at en hel familie skal være bange for ét menneske, som har ødelagt så meget for os. Han skal ikke have en jordisk chance for at kunne opsøge nogen af os, når han kommer ud, siger Hanne Møller.
Partnerdrab i Danmark
En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab.
Fra 2017 til 2021 er der begået 8 til 11 partnerdrab årligt.
Den eneste grund til at familien finder overskud til at fortælle deres historie er da også håbet om, at nogen vil lytte til deres frygt og ændre retssystemet.
- Det er jo ikke kun vores familie, der føler sig truet på livet. Der er mange andre familier i samme situation, siger Hanne Møller.
Og faktisk er der fra politisk side gang i en række nye tiltag.
Ny behandling til dømte
Regeringen har lavet en såkaldt handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, som løbende bliver sat i værk mellem 2023 og 2026.
Som led heri har kriminalforsorgen skruet op for indsatsen med et nyt behandlingsprogram direkte målrettet partnervolds- og partnerdrabsdømte.
Hvad går behandlingsprogrammet ud på?
Behandlingsprogrammet Predov (Preventing Domestic Violence, red.) er udviklet af den svenske kriminalforsorg og bygger på forskning samt mange års erfaring med behandling.
Det er et individuelt forløb bestående af 22 sessioner, hvilket adskiller sig fra flere andre programmer i kriminalforsorgen, som typisk er gruppebaseret.
Ud fra en samtale vurderes det, om den indsatte er motiveret og egnet til at indgå i behandlingsprogrammet.
I programmet arbejdes der systematisk med de mest drivende faktorer bag vold og drab i nære relationer. Blandt andet holdninger, der støtter vold, manglende evne til at regulere stærke følelser, mangel på konfliktløsning og kommunikation samt problemer forbundet med misbrug af rusmidler.
Programmet skal lære den indsatte at bruge nye redskaber, strategier og nødplaner, der tilsammen skal forebygge tilbagefald til ny vold mod nærtstående relationer.
Kilde: Kriminalforsorgen
De første indsatte er allerede i gang med programmet, og det bliver en fast del af kriminalforsorgens værktøjskasse. Derfor vil programmet muligvis også være et, Peter Møller Just i fremtiden skal igennem.
Fremover vil det have betydning for en eventuel prøveløsladelse, at den indsatte har gennemført behandlingsprogrammet, hvilket er et "effektivt redskab", lyder det fra direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
- Vi ved, at det er noget, der kan flytte dømte. Men det er ikke en adgangsbillet til friheden, at man går ind i dette program, understreger hun.
Op til en prøveløsladelse vurderer kriminalforsorgen altid, om der er risiko for, at den dømte vil begå lignende kriminalitet igen, og er svaret ja, vil den indsatte få afslag, uanset hvilket behandlingsprogram personen har gennemført.
Hanne Møller tror dog ikke, at noget behandlingsprogram nogensinde vil kunne ændre hendes brors tankegang.
- Der er så stort et had inde bagved. Det kan godt være, at det vil være godt for ham, men jeg er helt sikker på, at det ikke er nok, siger hun.
Direktør Ina Eliasen understreger da også, at behandlingsprogrammet ikke kan stå alene, da indsatsen skal fortsættes, når den dømte løslades.
Med "så alvorlig kriminalitet som partnerdrab" er et bredt myndighedssamarbejde både nødvendigt og det mest effektive, påpeger hun.
Derfor kalder hun også regeringens handlingsplan, der netop lægger op til det, for "det stærkeste, vi overhovedet kan gøre" på området.
Familien til Peter Møller Just så da også gerne, at han kunne blive pålagt at gå med en såkaldt omvendt fodlænke, når han en dag skal ud af fængslet.
Hvad er omvendt fodlænke?
En omvendt fodlænke kaldes også en "omvendt voldsalarm" og har til formål at beskytte ofre for vold og stalking.
Fodlænken er "omvendt", fordi den – i stedet for at registrere, at den dømte forlader eget hjem – registrerer, hvis den dømte bevæger sig for tæt på offerets hjem, altså ind i en forbudszone.
Hvis den dømte bevæger sig ind i forbudszonen, vil det udløse en alarm hos politiet. Politiet kan orientere offeret og anholde vedkommende, inden han når frem til offeret.
I Norge har det indtil nu været domstolene, der pålagde voldudøvere at bære omvendt fodlænke i forbindelse med en straffesag.
I april 2024 trådte en ny lovændring dog i kraft, som betyder at det norske politi fremover har mulighed for at idømme omvendt fodlænke.
Hvor længe den dømte skal bære omvendt fodlænke afgøres i hver enkelt sag. Den længste straf i Norge har hidtil været fem år.
Kilde: Danner
Skal i gang hurtigst muligt
Fodlænken har været brugt i Norge i over ti år, og blandt de i alt 105 personer der har fået den på, har ingen forsøgt at nærme sig deres ofre.
Og der er udsigt til, at den omvendte fodlænke også bliver et redskab, der kan tages i brug i danske sager om partnervold og stalking.
Regeringen er enig med Folketingets partier om at iværksætte en forsøgsordning med den omvendte fodlænke inspireret af ordningen i Norge.
Faktisk har Rigspolitiet og kriminalforsorgen netop været på besøg i Norge for at få en bedre forståelse af ordningen og den tekniske løsning bag, oplyser Justitsministeriet til TV 2.
Derudover siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han til den kommende folketingssamling vil fremsætte et lovforslag, så forsøgsordningen kan træde i kraft hurtigst muligt.
Vil give en vis ro, men...
Den omvendte fodlænke ville kunne give Peter Møller Justs familie "en vis ro", fortæller Hanne Møller. Derfor mener hun, at den også bør gælde for pårørende til ofre for partnerdrab.
- For vi er jo også ofre. Han kan ikke genere Elin mere, men han kan genere os, og det vil han gøre, siger hun.
Modstanderne vil sige, at det er voldsomt at skulle bære fodlænke, når man har afsonet sin straf. Hvorfor synes du stadig, det ville være fair, at din bror skal gå med omvendt fodlænke?
- Fordi han stadig er en trussel for os. Han vil altid være en trussel for familien. Det er vi ikke i tvivl om, og det har han heller ikke lagt skjul på. Jeg sidder ikke som en tæt relation til min egen bror og ønsker, at han skal gå med fodlænke resten af livet, uden at der er en god grund til det, siger Hanne Møller.
Om de nævnte tiltag kommer til at gælde for Peter Møller Just ved familien dog ikke endnu, og derfor har de i øjeblikket ikke mange fremtidsplaner.
Det er svært at finde mening i at sætte sit hus i stand, hvis man alligevel skal flygte fra det om få år, fortæller Søren Just.
Hanne Møller deler den følelse. Samtidig medgiver hun, at hverken behandlingsprogrammet eller fodlænken ændrer på, at angsten nok altid vil sidde indeni.
- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi med de tiltag kunne leve frit, men det er desværre ikke helt rigtigt, siger hun.