Marsvinet på voldsom retur i danske farvande
Hvert år dør 900 marsvin på grund af fiskeri, blandt andet fordi de bliver fanget i fiskernes garn, siger forskere.
De ligner delfiner, og lige som delfinen er marsvinet egentlig en lille hval. Men uanset hvad er marsvin ved at blive et sjældent syn i de danske farvande.
Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som har forsøgt at belyse, hvad der er årsag til marsvinenes forsvinden.
Signe Sveegaard er seniorforsker og sektionsleder for havpattedyrsforskning på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, og hun peger på flere grunde til, at marsvinene ikke længere trives som førhen.
- Vi kan se, at det danske havmiljø i de indre danske farvande ikke har det godt, og at bestanden af fisk er gået ned. Men der er også 900 marsvin om året, som dør som bifangst i fiskernes net, siger Signe Sveegaard til TV 2.
Ikke fiskernes skyld
Allan Buch er formand for Dansk Fiskeriforening og han mener ikke, at fiskerne er årsagen til marsvinedød.
- Der bliver fanget marsvin i garn, men mange typer garn svømmer de udenom eller kan lukkes levende ud igen (som i bundgarn, red.), siger Allan Buch til TV 2.
De de seneste 15 år er der kommet langt flere sæler i de danske farvande. Og de er blevet marsvinenes fjende.
- Jeg tror det i lige så høj grad skyldes sælerne, som også er begyndt at spise marsvin, og som er blevet en trussel. Vi jagter ikke marsvinene på nogen måde, siger Allan Buch.
Marsvin i danske farvande
Marsvin er et af de mindste af alle tandhvaler.
Det kaldes også for "almindeligt marsvin" for at adskille arten fra de fem andre anerkendte arter i marsvin-familien.
Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande.
Når marsvinet skal sove, flyder det på overfladen af vandet og lukker sit åndehul. Den sover i korte intervaller på omkring 1,5 minut. Herefter vågner den for at trække vejret.
26.000 færre
For bare otte år siden var der 40.000 marsvin i de danske farvande. Det tal er nu skrumpet til 14.000 i 2022.
- En anden grund er også, at der er dårlige iltforhold i danske farvande, og så har fiskeriet med trawl ødelagt havbunden, så generelt ser det ret skidt ud, siger Signe Sveegaard.
Aimi Hamberg er havpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, og hun er bekymret for tendensen.
- Det er en meget markant nedgang over få år, og det viser, hvor dårligt havmiljøet har det, særligt i de indre danske farvande, siger hun til TV 2.
Top-rovdyr
Tilbagegangen er symptomatisk for et havmiljø, der er begyndt at gispe efter vejret på grund af iltsvind, hvilket har ført til store områder uden fisk, hvor der før var masser at komme efter for marsvinene.
Hun peger på, at marsvinene er vigtige også for fødekæden i havet omkring Danmark.
- Det er et af havets top-rovdyr, så også på den måde er det vigtigt at fastholde bestanden, siger Aimi Hamberg.
Hvor det står skidt til med marsvinene i de danske farvande, ser det mere opløftende ud i Nordsøen, hvor bestanden har mere åbent hav at boltre sig på.
I Nordsøen har bestanden af marsvin ligget stabilt på mellem 300.000 og 400.000 i perioden 1994 til 2022.