Magnus om kemo-helvede: Mit liv blev sat på stand-by
Magnus fra Aarhus giver et billede af, hvad det vil sige at være under kemo-behandling
- Tænk på de værste tømmermænd, du overhovedet kan forestille dig. Læg så den værste omgang influenza oven i. Og gang det med 10. Så har du et nogenlunde billede af, hvad det vil sige at få kemo.
Sådan lyder det, når 27-årige Magnus Bahl Nielsen fra Aarhus beskriver den kemo, han af flere omgange har fået som behandling for testikelkræft.
Dette er ikke historien om kemokure, som er givet uberettiget. Og det er heller ikke historien om et behandlingsforløb, som kunne have været anderledes. Men det er fortællingen om, hvad en gennemsnitlig kræftpatient gennemlever ved kemobehandlinger.
Magnus Bahl Nielsen læser HF på VUC. Håbet er en uddannelse om pædagog. Men sygdommen og behandlingerne har udskudt drømmen.
- Mit liv blev sat på stand-by. Alle de planer, jeg havde, blev skubbet, fortæller han.
I oktober 2014 får Magnus Bahl Nielsen konstateret testikelkræft i venstre side. Knuden bliver fjernet ved operation. Men allerede i 2015 får han konstateret tilbagefald. En knude i venstre lyske. Det betyder tre måneder med kemobehandlinger og efterfølgende en ny operation.
Især kemobehandlingerne tager hårdt på Magnus Bahl Nielsen.
- Når du er i behandling, bliver du isoleret. Selv om du får besøg eller er ude, så har du ikke kræfterne. Dit immunforsvar er også nede. Det betyder, at du når et punkt, hvor du bliver forsigtig med, hvor du færdes. Risikoen for en infektion er stor. Og så er du tilbage på hospitalet, forklarer han til TV2 ØSTJYLLAND.
Opdager en ny knude
Efter kemobehandlingerne og operationen bliver Magnus Bahl Nielsen erklæret kræftfri. Men blot halvanden måned senere opdager man en ny knude i venstre lyske. Det viser sig dog at være indkapslet blod. Magnus Bahl Nielsen erklæres atter kræftfri.
Men i efteråret 2016 er den gal igen. En ny knude – denne gang i højre testikel. Knude og testikel bliver fjernet ved operation. Men i januar 2017 viser undersøgelser, at kræften har spredt sig til maveregionen. Magnus Bahl Nielsen skal igen have kemobehandlinger.
- Man er træt hele tiden. Jeg kunne sove mellem 16 og 20 timer i døgnet. Ofte var jeg kun oppe for at drikke vand eller spise. Hvis jeg da overhovedet kunne få noget ned.
Kemobehandlingen står på i to og en halv måned. Efterfølgende bliver Magnus Bahl Nielsen atter erklæret fri for kræft.
Gennem hele forløbet går Magnus Bahl Nielsen til kontrol. Og det gør han fortsat. Indtil videre kører det efter planen. Han håber, han forbliver kræftfri – og dermed også fri for flere kemobehandlinger. For behandlingerne har haft sin pris – måske endda resten af hans liv.
- På nuværende tidspunkt døjer jeg med tinitus, som er blevet værre efter kemo. Jeg har også problemer med træthed, hukommelses – og koncentrationsbesvær. Og så har jeg haft føleforstyrrelser i hænder og fødder.
Magnus Bahl Nielsens forløb kunne temmelig sikkert ikke have været anderledes. Men engang i fremtiden kan der måske være godt nyt til andre kræftpatienter.
Netop nu er forskere på Aarhus Universitetshospital i gang med at udvikle en ny blodtest. Projektet tager udgangspunkt i tyktarmskræft. Og håbet er, at man engang i fremtiden blandt andet kan anvende den til med endnu større sikkerhed at afdække, hvilke patienter, der skal have kemobehandlinger, og hvilke, der ikke har gavn af kemo.
For en, der ved, hvad kemobehandlinger indebærer, lyder det som en god ide.
- Jeg synes, det er rigtig godt, hvis man når til et punkt, hvor man kan gå ind og vurdere, om det er nødvendigt. For kemobehandlinger kan få et efterspil med kroniske senfølger, siger Magnus Bahl Nielsen.