De skal betale for, at deres barn modvilligt er anbragt: - Man sparker til personer, der allerede ligger ned
Det er vidt forskelligt, om kommunerne kræver forældrebetaling ved anbringelser.
Daniel og Tina Frausing Heuser får hver måned post fra Randers Kommune.
Det er en opkrævning på 1300 kroner - et beløb, der skal dække en del af udgifterne til deres fem måneder gamle datter, som i vinteren 2023 blev anbragt mod deres vilje.
Parret føler, at de straffes dobbelt, når det nu bliver krævet af dem, at de skal betale for anbringelsen.
- Det er jo en straf, hvor man sparker til personer, der allerede ligger ned, siger Daniel Frausing Heuser.
Aarhus kræver ingen betaling
Selvom parret ifølge lovgivningen har pligt til at bidrage til udgifterne til datterens anbringelse, ville det måske ikke blive krævet af dem, hvis de boede i en anden kommune.
Hver enkelt kommune kan nemlig ved en konkret og individuel vurdering fritage forældre helt eller delvist for betalingen.
En rundspørge til de østjyske kommuner, som TV2 Østjylland har lavet, viser, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, om der bliver opkrævet forældrebetaling.
Skanderborg, Odder og Aarhus kommuner svarer, at de ikke har sager, hvor der opkræves forældrebetaling – og ikke har haft det i flere år.
Modsat har Randers Kommune i år opkrævet betaling i 82 sager.
Har ikke opkrævet betaling siden 2014
Randers Kommune oplyser til TV2 Østjylland, at kommunen blot følger gældende lovgivning på området.
- Kommunen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men henviser til gældende lovgivning på området, som danner rammen for den kommunale praksis. Når et barn eller en ung under 18 år er anbragt uden for hjemmet, har forældrene pligt til at betale for opholdet. Betalingens størrelse afhænger blandt andet af forældrenes indkomst, skriver kommunen i et svar til TV2 Østjylland.
I Aarhus Kommune blev der sidst opkrævet forældrebetaling for 10 år siden - altså i 2014. Det skriver kommunen i et skriftligt svar til TV2 Østjylland.
- Der træffes afgørelse om forældrebetaling i alle sager efter en konkret og individuel vurdering. I Aarhus Kommune har byrådet den 29. april 2015 besluttet, at der i videst muligt omfang træffes afgørelse om fritagelse. Ankestyrelsen og Socialministeriet er bekendt med Aarhus Kommunes praksis, skriver Aarhus Kommune.
Thomas Medom var rådmand for området i 2015. Han forklarer, at hele byrådet var enige om, at det var uholdbart at opkræve penge fra familier, der i forvejen var udsatte.
Det krævede dog et opgør med Ankestyrelsen, som man valgte at tage. Siden har Aarhus De skal betale for, at deres barn modvilligt er anbragt: - Man sparker til personer, der allerede ligger ned
Det er vidt forskelligt, om kommunerne kræver forældrebetaling ved anbringelser.
24. apr 2024, kl. 18:38
Anne Bjørnskov Matthiesen
Anne Bjørnskov Matthiesen
Del
Daniel og Tina Frausing Heuser får hver måned post fra Randers Kommune.
Det er en opkrævning på 1300 kroner - et beløb, der skal dække en del af udgifterne til deres fem måneder gamle datter, som i vinteren 2023 blev anbragt mod deres vilje.
Parret føler, at de straffes dobbelt, når det nu bliver krævet af dem, at de skal betale for anbringelsen.
- Det er jo en straf, hvor man sparker til personer, der allerede ligger ned, siger Daniel Frausing Heuser.
Aarhus kræver ingen betaling
Selvom parret ifølge lovgivningen har pligt til at bidrage til udgifterne til datterens anbringelse, ville det måske ikke blive krævet af dem, hvis de boede i en anden kommune.
Hver enkelt kommune kan nemlig ved en konkret og individuel vurdering fritage forældre helt eller delvist for betalingen.
En rundspørge til de østjyske kommuner, som TV2 Østjylland har lavet, viser, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, om der bliver opkrævet forældrebetaling.
På kortet ses antallet af sager i hver kommune, hvor kommunen har opkrævet forældrebetaling ved anbringelser af børn og unge.
På kortet ses antallet af sager i hver kommune, hvor kommunen har opkrævet forældrebetaling ved anbringelser af børn og unge.
Skanderborg, Odder og Aarhus kommuner svarer, at de ikke har sager, hvor der opkræves forældrebetaling – og ikke har haft det i flere år.
Modsat har Randers Kommune i år opkrævet betaling i 82 sager.
Har ikke opkrævet betaling siden 2014
Randers Kommune oplyser til TV2 Østjylland, at kommunen blot følger gældende lovgivning på området.
- Kommunen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men henviser til gældende lovgivning på området, som danner rammen for den kommunale praksis. Når et barn eller en ung under 18 år er anbragt uden for hjemmet, har forældrene pligt til at betale for opholdet. Betalingens størrelse afhænger blandt andet af forældrenes indkomst, skriver kommunen i et svar til TV2 Østjylland.
Camilla Fabricius
Jeg har tiltro til at kommunerne træffer den beslutning, som er rigtig for dem, jeg tror faktisk, at vi skal være vældig påpasselig med at øge bureaukratiet.
Camilla Fabricious, socialordfører, Soc. dem.
I Aarhus Kommune blev der sidst opkrævet forældrebetaling for 10 år siden - altså i 2014. Det skriver kommunen i et skriftligt svar til TV2 Østjylland.
- Der træffes afgørelse om forældrebetaling i alle sager efter en konkret og individuel vurdering. I Aarhus Kommune har byrådet den 29. april 2015 besluttet, at der i videst muligt omfang træffes afgørelse om fritagelse. Ankestyrelsen og Socialministeriet er bekendt med Aarhus Kommunes praksis, skriver Aarhus Kommune.
Thomas Medom var rådmand for området i 2015. Han forklarer, at hele byrådet var enige om, at det var uholdbart at opkræve penge fra familier, der i forvejen var udsatte.
Det krævede dog et opgør med Ankestyrelsen, som man valgte at tage. Siden har Aarhus Kommnune ikke opkrævet forældrebetaling.
- Alle syntes, det var forkert dengang, siger han.
Skal ikke betale til anden datter
En fritagelse for forældrebetaling kan blandt andet begrundes med at forældrene har flere børn på anbringelsessteder.
Netop Daniel Frausing Heuser har mere end et barn, der er anbragt uden for hjemmet. Hans ældste datter er anbragt af en kommune, som har besluttet ikke at opkræve forældrebetaling fra ham.
- Hende betaler jeg jo egentlig kun for, når vi skal i Djurs Sommerland eller i Safari Zoo eller et andet sted - der er der jo maden eller drikkelse, det er det eneste, jeg betaler til og det gør jeg jo gerne, siger Daniel Frausing Heuser.
Regler
Forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet, har, ifølge dansk lovgivning, pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets ophold – uanset om forældrene har samtykket til barnets anbringelse eller ej.
Det er dog muligt for forældre til et anbragt barn at blive fritaget for forældrebetaling. For forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 155.900 kroner, skal ikke betale for børn og unges ophold på anbringelsessteder. Og kommunerne kan ved en konkret og individuel vurdering fritage forældre helt eller delvist for betalingen.
En fritagelse kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller hos forældrene – eksempelvis at opholdet har et udpræget behandlingssigte, eller at forældrene har flere børn på anbringelsessteder.
Kilde: Retsinformation.dk
Randers Kommune har dog halveret det opkrævede beløb på grund af Daniel Frausing Heusers anden datter. Parret lever af førtidspension og kontanthjælp.
- Det er jo ikke kun os, det går ud over, men også mange andre familier, der har mistet deres børn og skal betale. Hvorfor skal vi betale for et system, som ødelægger familier? Det er jo en straf, hvor man sparker til personer, der allerede ligger ned, siger Daniel Frausing Heuser.
Ser intet problem i lovgivningen
Socialordfører Camilla Fabricious (S) ser ikke et problem med lovgivningen på området, som den er.
Hun mener kun, det er rimeligt, at man skal bidrage til det barn, man har sat i verden.
Er det okay, at der er så stor forskel mellem kommunerne, og stoler du på, at lovgivningen er, som den skal være?
- Jeg synes, det er okay. Jeg har tiltro til, at kommunerne træffer den beslutning, som er rigtig for dem. Jeg tror faktisk, at vi skal være meget påpasselige med at øge bureaukratiet. Så vi har lavet en rammelovgivning, som giver kommunerne mulighed for det, og så må de selv udfylde det, og det synes jeg faktisk, er ret vigtigt, at vi fastholder, siger Camilla Fabricious (S).
Både Tina og Daniel blev anholdt, efter Tina forlod Familieværkstedet med datteren og parret holdt hende skjult for myndighederne.
Både Tina og Daniel blev anholdt, efter Tina forlod Familieværkstedet med datteren og parret holdt hende skjult for myndighederne.
Daniel og Tina Frausing Heuser stod tidligere i år frem på TV2 Østjylland og fortalte om forløbet, hvor deres datter blev anbragt. Og fordi hun blev fjernet af Randers Kommune mod deres vilje - vil forældrene ikke betale kommunens regninger.
- De får ingenting. De har truffet et valg, så må de også betale af egen lomme, siger Daniel Frausing Heuser. ikke opkrævet forældrebetaling.
- Alle syntes, det var forkert dengang, siger han.
Skal ikke betale til anden datter
En fritagelse for forældrebetaling kan blandt andet begrundes med at forældrene har flere børn på anbringelsessteder.
Netop Daniel Frausing Heuser har mere end et barn, der er anbragt uden for hjemmet. Hans ældste datter er anbragt af en kommune, som har besluttet ikke at opkræve forældrebetaling fra ham.
- Hende betaler jeg jo egentlig kun for, når vi skal i Djurs Sommerland eller i Safari Zoo eller et andet sted - der er der jo maden eller drikkelse, det er det eneste, jeg betaler til og det gør jeg jo gerne, siger Daniel Frausing Heuser.
Regler
Forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet, har, ifølge dansk lovgivning, pligt til at bidrage til udgifterne ved barnets ophold – uanset om forældrene har samtykket til barnets anbringelse eller ej.
Det er dog muligt for forældre til et anbragt barn at blive fritaget for forældrebetaling. For forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 155.900 kroner, skal ikke betale for børn og unges ophold på anbringelsessteder. Og kommunerne kan ved en konkret og individuel vurdering fritage forældre helt eller delvist for betalingen.
En fritagelse kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller hos forældrene – eksempelvis at opholdet har et udpræget behandlingssigte, eller at forældrene har flere børn på anbringelsessteder.
Kilde: Retsinformation.dk
Randers Kommune har dog halveret det opkrævede beløb på grund af Daniel Frausing Heusers anden datter. Parret lever af førtidspension og kontanthjælp.
- Det er jo ikke kun os, det går ud over, men også mange andre familier, der har mistet deres børn og skal betale. Hvorfor skal vi betale for et system, som ødelægger familier? Det er jo en straf, hvor man sparker til personer, der allerede ligger ned, siger Daniel Frausing Heuser.
Ser intet problem i lovgivningen
Socialordfører Camilla Fabricious (S) ser ikke et problem med lovgivningen på området, som den er.
Hun mener kun, det er rimeligt, at man skal bidrage til det barn, man har sat i verden.
Er det okay, at der er så stor forskel mellem kommunerne, og stoler du på, at lovgivningen er, som den skal være?
- Jeg synes, det er okay. Jeg har tiltro til, at kommunerne træffer den beslutning, som er rigtig for dem. Jeg tror faktisk, at vi skal være meget påpasselige med at øge bureaukratiet. Så vi har lavet en rammelovgivning, som giver kommunerne mulighed for det, og så må de selv udfylde det, og det synes jeg faktisk, er ret vigtigt, at vi fastholder, siger Camilla Fabricious (S).
Daniel og Tina Frausing Heuser stod tidligere i år frem på TV2 Østjylland og fortalte om forløbet, hvor deres datter blev anbragt. Og fordi hun blev fjernet af Randers Kommune mod deres vilje - vil forældrene ikke betale kommunens regninger.
- De får ingenting. De har truffet et valg, så må de også betale af egen lomme, siger Daniel Frausing Heuser.