Brand i container
Der er mandag aften brand i en container på Karensvej i Brabrand.
Østjyllands Brandvæsen er til stede ved branden, som ikke har bredt sig.
- Det brændte lystigt, da vi kom, nu slukker vi den, og så er vi snart på vej hjem igen, siger Kent Winther, der er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Silkeborg taber til FC Midtjylland
Silkeborg tabte mandag aften 0-1 til FC Midtjylland.
Silkeborg fuldender med 25 point top-6, der går videre til mesterskabsspillet. Det skriver Ritzau.
Politiet efterlyste 80-årig
Sydøstjyllands Politi efterlyste mandag aften en 80-årig kvinde.
Kvinden er nu fundet i god behold og er hjemme igen, efter huen tidligere var gået fra sit hjem i Horsens.
Politiet takker opmærksomme borgere for hjælpen.
Silkeborg-fans protesterer: Droppet salg er det ultimative
En del af Silkeborgs fans er til mandagens kamp mod FC Midtjylland klædt i sort og laver stemningsboykot.
Protesten sker imod det forestående salg af klubben til amerikanske Trivela Group.
Stort brag starter efter udsættelse
Kampen mellem FC Midtjylland og Silkeborg er gået i gang.
Den blev i første omgang udsat med et kvarter, efter et trafikuheld tæt på stadion.
Rådhus lyser orange - sætter fokus på vold mod kvinder
Mandag aften lyser rådhuset i Aarhus orange.
25 november er FNs Internationale Dag for Afskaffelse af vold mod Kvinder. Det markerer Aarhus Kommune ved at oplyse rådhuset i orange.
I Danmark bliver 118.000 kvinder hvert år udsat for partnervold, og i gennemsnit mister 12 kvinder livet til partnerdrab om året.
Det oplyser Gaia Krisecenter, der også er med til at markere dagen ved at afholde åbent hus samt oplyse deres vinduer i orange.
De næste 16 dage vil en global kampagne løbe over stablen. Her vil der blandt andet køre busser rundt i Aarhus udsmykket med vidensdeling om forebyggelse af partnerdrab.
Kampbrag er udsat
Kampen mellem FC Midtjylland og Silkeborg klokken 19 er udsat med et kvarter.
Det fortæller FC Midtjyllands sikkerhedschef til TV 2 Sport.
Udsættelsen skyldes et trafikuheld tæt på stadion, og at alle fans ikke vil kunne nå at komme ind i tide.
Vil lave loven om: Psykisk vold uden for hjemmet skal straffes
Man skal ikke kunne slippe afsted med at begå psykisk vold, bare fordi det foregår uden for hjemmet. Sådan lyder det fra Børnerådet, efter TV2 Østjylland har afdækket kritisable forhold hos Flying Superkids.
Børnerådet vil derfor have lavet loven om, så psykisk vold uden for hjemmet kan straffes.
26-årig blev påkørt to gange ved McDonald’s
En 26-årig mand fra Aarhus og en 67-årig mand fra Skive kom lørdag op at toppes, da den 67-årige påkørte den 26-årige udenfor McDonald's i Skive.
Det skriver TV Midtvest.
Den 67-årige ville efterfølgende køre fra stedet, hvilket den 26-årige forsøgte at forhindre ved at stille sig foran bilen. Det fik den 67-årige til at påkøre den 26-årige for anden gang.
Gerningsmænd bag stenkast mod tog fundet
To drenge på 12 og 13 år har erkendt, at det var dem, der stod bag tre episoder af stenkast mod kørende tog i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi til Århus Stiftstidende. Det var i slutningen af oktober, at der blev kastet sten mod togene. Ingen personer kom til skade.
Randers kåret som Verdens Bedste Indkøber
Randers Kommune er blevet kåret som Verdens Bedste Indkøber 2024.
Det skriver Etisk Handel Danmark i en pressemeddelelse.
Randers Kommune vinder prisen for deres arbejde med at integrere bæredygtighed i kommunens indkøb, står der i meddelelsen.
Det er Etisk Handel Danmark, Miljøstyrelsen, IKA-Foreningen af offentlige indkøbere, Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, der stiftede prisen i 2019.