Donerer 250.000 kroner til ny legeplads
Børnene i Skødstrup kan nu se frem til en ny naturlegeplads med masser af leg og aktiviteter.
Grundejerforeningen Den Gamle Kirkesti har modtaget en donation fra Salling Fondene, der har via Bilka Tilst donerer 250.000 kroner til realisering af naturlegepladsen ved Lauritshøj. Det oplyser Salling Fondene i en pressemeddelelse.
Legepladsudvalget arbejder med forskelligt indhold til området - blandt andet gyngestativ, brandmandsstang, koldbøttestænger, svævebane og klatrevæg.
- Det betyder virkelig meget for børnene og deres familier, at vi får en legeplads, og nu skal vi i gang med at planlægge detaljerne, så vi kan få den opført, siger Julie Vinther, der er repræsentant for legepladsudvalget.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Danmark forhandler med Kina om skib i Kattegat
Udenrigsministeriet oplyser til DR, at der har været "en række diplomatiske kontakter" i sagen om det kinesiske fragtskib Yi Peng 3, der på syvende dag ligger for anker i Kattegat. Ifølge DR og SVT drejer det sig om at få lov til at undersøge skibet.
26-årig blev påkørt to gange ved McDonald’s
En 26-årig mand fra Aarhus og en 67-årig mand fra Skive kom lørdag op at toppes, da den 67-årige påkørte den 26-årige udenfor McDonald's i Skive.
Det skriver TV MIDTVEST.
Den 67-årige ville efterfølgende køre fra stedet, hvilket den 26-årige forsøgte at forhindre ved at stille sig foran bilen. Det fik den 67-årige til at påkøre den 26-årige for anden gang.
Tusinder fik regning uden forklaring: Nu kommer den
Torsdag stod samtlige husejere i Favrskov Kommune som et stort spørgsmålstegn, da en regning for rottebekæmpelse og skorstensfejning tikkede ind i deres digitale postkasse, e-Boks.
Forklaringen på bidragsopgørelsen manglede nemlig, oplyste Favrskov Kommune i en pressemeddelelse. Men den er nu kommet og sendt ud til husejerne.
Opgørelsen er således udregnet på baggrund af et fast bidrag på 57,21 kroner og et variabelt bidrag til rottebekæmpelse. Det variable bidrag udgør 40,77 øre per kvadratmeter bebygget areal, fremgår det af specifikationen, som TV2 Østjylland her set.
Havareret lastbil på motorvej
Der er lige nu en havareret lastbil på motorvej E45 fra Randers mod Aarhus mellem <43> Sdr. Borup og <44> Hadsten.
Bilen spærrer højre spor.
Vejhjælp er på stedet.
Narkosælgende mænd varetægtsfængsles i fire uger
To mænd, der tidligere tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, er begge blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det skriver Østjyllands Politi på X.
Mændene, som er henholdsvis 27 og 38 år, er sigtede for salg og besiddelse af en større mængde narko, og blev anholdt torsdag eftermiddag på en adresse i Aarhus Vest.
Læs også:
21-årig sigtet for vold i klatrepark
En episode i en klatrehal i Aarhus-forstaden Højbjerg resulterede søndag i, at en 21-årig mand blev sigtet for vold mod polititjenestemand og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
En kvinde ringede til politiet, fordi hun følte sig utryg ved en fremmed mand, der var dukket op i klatrehallen, hvor han meget insisterende havde forsøgt at kramme hende.
Da betjentene tog fat i manden for at bortvise ham, slog han den ene betjent i ansigtet og gjorde voldsom modstand. Det lykkedes dog at få ham lagt i håndjern.
Betjenten, der blev slået, kom ikke alvorligt til skade.
Pige fik besked på at stikke arm i toilet
En pige, der træner hos Flying Superkids på Gymnastikgården i det vestlige Aarhus, fik ved en træning i juni at vide, at hun skulle gå ud på badeværelset og stikke den ene arm i toilettet, efter hun havde lavet en fejl.
Episoden er beskrevet i en underretning om Flying Superkids til Aarhus Kommune.
TV2 Østjylland har modtaget aktindsigt i både underretningen og i svaret til kommunen fra Flying Superkids. Her anerkender Flying Superkids, at truslerne er blevet fremsat.
- Både bestyrelse og ledelse tager afstand fra dette. Der er fejlagtigt brugt voksen ironi/sarkasme overfor børn, og det er selvfølgelig ikke i orden, hvilket også er blevet påtalt, skriver kontaktperson for Flying Superkids Søren Stoklund.
Aflyser togafgange på stribe
GoCollective kan i øjeblikket ikke køre tog mellem Silkeborg og Aarhus H.
Aflysningerne skyldes fejl på sporet.
GoCollective oplyser 9.30, at der indsættes togbusser.
Endnu flere er nu sigtet efter biltræf i weekenden
Nu er endnu flere personer blevet sigtet efter et biltræf, der fandt sted i Aarhus lørdag aften.
Østjyllands Politi noterede i alt 135 lovovertrædelser begået af 118 personer. Søndag lød tallet på 90 sigtelser.
Politiets vurdering er, at omkring 800 biler var samlet, da organisationen Cars & Coffee holdt en annonceret sæsonafslutning, hvor en gruppe betjente også var til stede.
Overtrædelserne, som politiet registrerede, spænder vidt i færdselsloven og inkluderer alt fra fejl ved bilerne til sigtelser for at have lavet støj og larm, mens andre er sigtet for at køre for hurtigt, for brug af håndholdt mobiltelefon og kørsel uden retmæssig førerret.
Herunder kan du se alle 135 sigtelser.
Se alle sigtelserne
I alt noterede politiet samlet 135 sager fordelt på 118 sigtede:
1 x manglende sele
3 x registreringsbekendtgørelsen
2 x gult lys
1 x rødt lys (betinget frakendelse)
1 x rødt lys (klip)
1 x Rødt lys, klip (dagens klip udløste et kørselsforbud)
4 x fejl og mangler
1 x unødigt hindre færdslen
2 x kørekort ej medbragt
3 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
9 x manipulation med forureningsbegrænsende udstyr
5 x unødig støj/røg
44 x Anvisninger for færdslen, § 4 stk. 1
9 x unødig brug af horn
2 x udstyrsbekendtgørelse
8 x forkert lygteføring
2 x hastighed (klip)
1 x lov om taxikørsel
3 x el-løbehjul u. hjelm
1 x el-løbehjul ført på fortov
5 x synsindkaldelser
1 x overtrædelse af retsplejeloven
7 x Hastighed, motorvej, bøde
1 x Hastighed, motorvej, klip
2 x Hastighed, motorvej, betinget (den ene kørte 152 kilometer i timen ved vejarbejde)
2 x Hastighed, landevej, klip (det ene klip udløste et kørselsforbud)
2 x Hastighed, tavle, klip
2 x Tætkørsel motorvej, klip
1 x Tætkørsel motorvej, betinget
2 x Kørsel uden førerret
1 x Kørsel i frakendelsestiden
1 x Overladelse af køretøj til fører uden kørekort
3 x Fejl og mangler
1 x Kørsel mod ensretning, klip
2 x Mobiltelefon, klip
1 x Benyttet prøveskilt i strid med reglerne
1 x Synsindkaldelse
2 x narkokørsel
Kilde: Østjyllands Politi.
Udvidelser på vej i Rejsekort-app’en
I 2025 vil det blive muligt også at checke børn, cykler og hunde ind i app-versionen af Rejsekortet.
Rejsekortet som app kom i luften i september og fungerer som et alternativ til det fysiske rejsekort for passagerer i den offentlige transport.
De kommende år vil der så blive føjet flere udvidelser til app'en. Nogle af dem er at børn vil kunne checke ind ved at swipe, som det er for voksne nu, og førtidspensionister og personer med handicap vil kunne rejse med den rette rabat.