Melder udsolgt til sidste hjemmekamp
AGF melder om udsolgt til sidste Superliga-kamp på Ceres Park i Aarhus.
Det skriver AGF på deres hjemmeside.
Kampen er mellem AGF og FCK.
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
De travleste rejsedage er overstået
Der har "virkelig været gang i den", men nu er de travleste rejsedage for DSB er veloverståede.
Det oplyser Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB til TV 2.
- Det er relativt få, der skal afsted nu, men de skal nok komme godt afsted, siger han.
Når julen er overstået, vil den travleste hjemrejsedag for DSB være 26. december.
Kongefamilien er tjekket ind på Marselisborg
Kongefamilien er ankommet til Aarhus, hvor den skal holde jul på Marselisborg Slot.
Det fremgår af et Facebook-opslag fra kongehuset, hvor de ønsker befolkningen en fredfyldt og glædelig jul.
Med på billedet er kronprins Christian, som altså dermed er hjemvendt fra sin dannelsesrejse til Afrika.
Det har været kendt siden november, at kongeparret og deres børn skulle holde jul med dronning Margrethe på slottet.
Slottet har med enkelte undtagelser været ramme for julefejringen siden kongens barndom.
Lun juleaften med en smule regn
Det bliver en grå og småvåd juleaften.
Jylland og Fyn får regn i formiddagstimerne og senere kommer der også regn i øst.
Meget tidligt kan der lokalt være frost, men temperaturen stiger hele dagen. Ved frokosttid ventes cirka 5 grader og til aften når temperauren op mellem 6 og 9 grader.
Jylland ventes at få mellem 3 og 6 millimeter regn, øerne 1 til 2 millimeter, og på Bornholm holder det nok helt tørt.
Rekordmange familier får hjælp i julen
I år modtager 22.458 børnefamilier i Danmark julehjælp fra Dansk Røde Kors.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Ifølge generalsekretær Anders Ladekarl er det det største antal børnefamilier, der modtager julehjælp fra Dansk Røde Kors nogensinde.
Der er uddelt julehjælp til 22.274 børnefamilier fordelt på de fem regioner.
Derudover er der uddelt julehjælp til 184 børnefamilier på asylcentre i Danmark.
Dødsensfarlig flaske fortsat forsvundet
En flaske med gasarten carbonmonoxid, som er forsvundet fra Aarhus Universitet, er fortsat ikke dukket op.
Det oplyser Østjyllands Politi mandag til TV2 Østjylland.
Politiet fortalte forleden, at gasflasken var forsvundet - muligvis stjålet - fra et aflåst skur ved universitetet, og der er altså tale om en lugtløs gasart, der kan være dødelig alene ved indånding.
Sagen efterforskes stadig.
En af årets travleste rejsedage er i gang
Den 23. december er årets andenstørste rejsedag målt på solgte pladsbilletter - kun overgået er d. 22. december og skarpt efterfulgt af d. 21. december, oplyser DSB til TV2 Østjylland.
- Der er rigtig mange, der rejser fra København og hjem til Jylland her i dagene op til jul. Og så efter jul vender trafikken. Så skal alle jyderne tilbage til Sjælland, fortæller Mads Løkkegaard, der er Perronmanager ved DSB.
Derfor gør DSB-personalet på Aarhus Banegaard en ekstra indsats for at sende folk godt på juleferie og i den rette julestemning. De deler pebernødder ud og i løbet af dagen, vil der være forskellige musikalske indslag.
Så meget koster det at stege juleanden
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra Green Power Denmark.
Juleaften ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive afgifter.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen dermed lande på cirka 8,25 kroner.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationen syv kroner at stege juleanden.
I 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Ingen forbrydelse bag dødfunden 80-årig
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser mandag eftermiddag, at der ikke er tegn på, at der ligger en forbrydelse bag fundet af en 80-årig mand, som lå død på Gudenåvej i Silkeborg søndag.
Udmeldingen bunder i, at manden nu er blevet obduceret.
Pas på: Der kører en knallert på motorvejen
Ifølge Vejdirektoratets live-trafikkort kører der lige nu en knallert i nødsporet på E45 nord for Randers.
Det er nærmere bestemt mellem afkørsel 39 Randers N og 40 Randers C i sydgående retning.
46-årig anholdt og fængslet for tricktyverier
Østjyllands Politi har anholdt og fået varetægtsfængslet en 46-årig mand, der er sigtet for indbrud og forsøg på indbrud og tricktyveri på flere adresser i Aarhus den seneste uges tid.
Det fortæller anklagerfuldmægtig Jakob Christensen fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland efter et grundlovsforhør, der fandt sted ved Retten i Aarhus mandag formiddag.