Udvidelse af å rammer hårdt

Restauranter har halveret omsætningen

Restauranterne omkring Europaplads i Aarhus er hårdt ramt af, at kommunen er i gang med at udvide åen.

Det fortæller to af restauranterne i dag i JP Aarhus.

Hos den vietnamesiske restaurant La Viet kan indehaveren tydeligt mærke, at vejarbejdet i forbindelse med udgravningen af åen har påvirket restaurantens indtjening.

- Vores omsætning er mere end halveret. Vi har det svært, og jeg ved ikke, om vi kan holde ud. Hvis det fortsætter sådan her flere år endnu, er vi nødt til at lukke, siger Roseline Tran, indehaver af La Viet, til Jp Aarhus.

Også på Restaurant Italia påvirker udgravningsarbejdet omsætningen.

Her mener indehaveren, at det blandt andet skyldes, at der er blevet nedlagt parkeringspladser i området, og gæsterne derved har sværere ved at finde at sted at parkere deres bil.

- Det er meget slemt. Vi har mistet op til halvdelen af vores omsætning, hvis ikke mere. Så vi har store tab på det. De gæster, vi har, er folk, som er kommet her i årevis. Hvis jeg var en nybegynder, og folk slet ikke kendte restauranten, kunne jeg lige så godt lukke, siger indehaver Fulvio Capuzz til JP Aarhus.

Aarhus Kommune er kede af de gener, udgravningen giver de erhvervsdrivende, men appellerer til, at de skal væbne sig med tålmodighed.

Udgravningen af åen skal være færdig i løbet af foråret næste år.

regionshospital Regionshospitalet Silkeborg sygehus hospital

Ny udmelding: Der er ikke sket brist i patientsikkerheden på Silkeborg Sygehus

def_thumb,50_percent

Nu hiver de skorstenen op af havnen

mundbind søren brostrøm

Her er Sundhedsstyrelsens dokumentation for, at mundbind virker

Udestue

Flemming har været coronasmittet og isoleret fra familien i fem uger

image00001

Den etbenede jyde cykler for fred

Vestre Landsret

38-årig idømmes forvaring for overgreb på østjysk tiårig