Kønsopdeling i svømmehallen? Spørgsmålet vækker hård debat

Rådmand Rabih Azad-Ahmad mener ikke, at det er op til byrådspolitikerne at blande sig i, hvordan foreninger sammensætter deres fritidstilbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Gert Bjerregaard (V), Jakob Søgaard Clausen (DD) og Rabih Azad-Ahmad (RV).

Det skal være slut med kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller i Aarhus Kommune.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen og Venstres Gert Bjerregaard.

De har i fællesskab stillet et forslag om at forbyde den form for adskillelse baseret på folks køn, og onsdag skal byrådet tage stilling til spørgsmålet.

- Jeg forventer helt klart stor opbakning, så vi med det samme kan bede forvaltningen lave en indstilling, hvorefter en ny regel bliver formelt godkendt, siger Jakob Søgaard Clausen til TV2 Østjylland.

- Den slags her er med til at undergrave vores demokratiske værdier, og det skal vi ikke acceptere. Det ligger meget, meget fjernt for os.

Jakob Søgaard Clausen mener, at det er diskriminerende på den måde at udelukke nogle fra aktiviteter på baggrund af deres køn. Det handler ikke om, at der er hold kun for kvinder og hold kun for mænd. Sådan er det også i eksempelvis fodbold og håndbold.

Sagen er den, at der slet ikke må være mænd til stede i svømmehallen, når kvinderne er i vandet. Det er her, problemet opstår, mener altså Søgaard Clausen.

- Det betyder jo, at en far ikke kan se sin otte-årige datter deltage i svømning, og at der heller ikke må være en mandlig livredder, en pedel eller en mandlig rengøringsassistent til stede. Det er direkte udansk, og det skal bare stoppes nu, siger byrådsmedlemmet fra Danmarksdemokraterne.

Kønsopdelt svømning

Betegner en situation, hvor der tilbydes svømning til personer af samme køn, og hvor det modsatte køn ikke må deltage eller overvære aktiviteten. Kilde: Notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Emnet er blevet aktuelt, fordi Udlændinge- og Integrationsministeriet i efteråret sendte et spørgeskema ud til alle 98 kommuner, som blev bedt om at svare på, om der i deres kommune var kønsopdelt svømning enten i foreningsregi eller i forbindelse med et svømmeanlægs normale åbningstid.

92 kommuner svarede på skemaet, og blandt dem var der offentlige svømmeanlæg i 84.

I de 84 kommuner er der kønsopdelt svømning i 12, og blandt dem er Aarhus og i øvrigt også Randers.

Det fik i april udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til at skrive direkte til de pågældende kommuners borgmestre. I brevet slår han fast, at sådan en kønsopdeling efter hans opfattelse er med til at undergrave integrationen.

Brev til borgmesteren

Integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) sendte den 4. april et brev til Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard, hvor han blandt andet skriver følgende:

  • "Kønsopdelt svømning er i mine øjne udansk og med til at undergrave integrationen i Danmark. Det offentlige rum bør ikke indrettes efter forældede mellemøstlige normer, som strider mod enhver nutidig forståelse af ligestilling i et moderne samfund som det danske."

  • "Det bør ikke være sådan, at en far alene på grund af sit køn ikke kan se sin datter svømme i et offentligt svømmeanlæg."

  • "Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre til, at alle tilgængelige redskaber tages i brug for at forhindre kønsopdelt svømning i kommunens svømmeanlæg."

  • "Såfremt det er kommunens vurdering, at der ikke i dag er tilstrækkelig mulighed for at nægte udleje eller udlån, hører jeg meget gerne herom."

Til nyhedsbureauet Ritzau sagde Kaare Dybvad Bek efterfølgende i en skriftlig kommentar, at man "ikke bør lade mellemøstlige normer diktere, hvordan vi indretter vores offentlige rum."

Ministeren tilføjede desuden i et følgebrev om undersøgelsen til Udlændinge- og Integrationsudvalget, at han næste år igen vil gøre status på omfanget af kønsopdelt svømning og foretage en fornyet vurdering.

Jakob Søgaard Clausen vil nu have Aarhus Kommune til at afdække, hvor udbredt kønsopdelt svømning er. Det ligger fast, at der er ni foreninger i hele kommunen, der udbyder det.

- Hvis der så er noget i forbindelse med lovgivningen, der skal ændres, for at det her kan lade sig gøre, jamen, så må vi i dialog med udlændinge- og integrationsministeren.

12 kommuner har kønsopdelt svømning

  • Udlændinge- og Integrationsministeriets pressetjeneste oplyser til TV2 Østjylland, at følgende 11 kommuner over for ministeriet har tilkendegivet, at de er bekendt med foreninger, der tilbyder kønsopdelt svømning i offentlige svømmeanlæg uden for almindelig åbningstid: Aarhus, Randers, Aalborg, Ballerup, Brøndby, Fredericia, Haderslev, Kolding, København, Odense, Roskilde.

  • Derudover har Sønderborg Kommune oplyst, at der tilbydes kønsopdelt svømning inden for offentlige svømmeanlægs normale åbningstider.

  • Allerød, Kerteminde, Næstved, Struer, Vejle og Vordingborg har ikke reageret på ministeriets spørgeskema.

"Misforstået hensyn til etniske kvinder"

I 2017 var Aarhus såmænd den første kommune til at forbyde kønsopdelt svømning inden for åbningstiden i kommunens svømmehaller.

Det var altså fortsat muligt for foreninger at udbyde svømning uden for den normale åbningstid, og det er det, der er sket de seneste seks-syv år.

Beslutningen blev dengang i 2017 truffet af et stort set enig byråd efter et forslag stillet af Venstre året inden, da partiet havde noteret sig, at der blandt anden blev praktiseret kønsopdelt svømning i Gellerupbadet og i badeanstalten Spanien.

I Gellerupbadet var der eksempelvis hver lørdag fra klokken 15.00 til 18.00 adgang forbudt for mænd, hvorfor vinduespartierne var tildækkede, og der var kun kvindelige livreddere til stede.

Venstre kaldte det for et "misforstået hensyn til etniske kvinder", og det er også den opfattelse, gruppeformand Gert Bjerregaard har i dag.

- Jeg mener, at den slags her er iscenesat af kvindernes mænd, som ikke accepterer de danske værdier og det demokrati, de lever i. Det fremmer på ingen måde integrationen, og derfor har vi stillet det her forslag sammen med Danmarksdemokraterne for én gang for alle at slå fast med syvtommer-søm, at vi ønsker frihed og ingen former for kvindeundertrykkelse, siger Gert Bjerregaard.

Han tilføjer, at det i 2017 kun lykkedes at komme igennem med forbuddet omkring kønsopdelt svømning i åbningstiden efter en meget lang proces, hvor Socialdemokratiet var imod, til emnet pludselig kom frem i de landsdækkende medier.

- Derefter faldt de til patten og stemte for forslaget, og nu kan vi så konstatere, at rådmanden ikke retter ind efter byrådets beslutning, siden der fortsat foregår kønsopdelte aktiviteter, om det så er i eller uden for normal åbningstid, siger Gert Bjerregaard.

TV2 Østjylland har tirsdag forsøgt at få en kommentar fra borgmester Jacob Bundsgaard, men han henviser til Rabih Azad-Ahmad, der er rådmand for kultur og borgerservice.

Rådmanden siger med henvisning til folkeoplysningsloven, at foreninger har ret til at tilrettelægge aktiviteter på den måde, de mener, de skal tilrettelægges. Det er ikke noget, politikerne skal blande sig i.

- Hvis noget skal ændres, er min holdning den, at ministeren selv må føre an, men det har han mig bekendt afvist. Han sender altså en instruks til kommunerne og beder dem stoppe kønsopdelt svømning, selv om han selv er tilbageholdende, siger Rabih Azad-Ahmad og tilføjer, at det vigtigste må være, at så mange som muligt dyrker sunde fritidsaktiviteter og tager del i foreningslivet.

Hvordan de gør det, er mindre vigtigt.

- Så længe, det foregår inden for lovens rammer, kan jeg ikke se problemet. Det er derimod både forkert og ikke ligefrem liberalt at tvinge foreninger til at agere, som andre ønsker det. Der er heller ingen, der blander sig i, hvordan folk driver strikkeklubber eller madlavningsklubber kun for det ene køn, siger Rabih Azad-Ahmad.

Men her er der jo tale om, at man forbyder ikke bare deltagere men også alle andre af et bestemt køn at opholde sig i svømmehallen. Gør det ikke en forskel?

- På den måde kan man gradbøje det, som man vil. Jeg mener fortsat, at vi skal fokusere på det positive i, at flest mulige kommer ud og dyrker sunde interesser. Jeg har som politiker ikke noget behov for at blande mig i, om de laver aktiviteter kun for piger eller kun for drenge eller hvordan de tilrettelægger aktiviteterne.

København sagde nej

For nylig afviste Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard (R), at forbyde kønsopdelt svømning i hovedstadens svømmehaller.

Ligesom den aarhusianske rådmand henviser hun i et interview med Jyllands-Posten til foreningsfrihed og det faktum, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, om deres faciliteter må bruges af bestemte foreninger.

- Det er kommunerne, der bestemmer, om foreninger må bruge offentlige anlæg. Hvis han (Kaare Dybvad Bek, red.) vil have, at det er anderledes, må han få Christiansborg til at lovgive om det, sagde Mia Nygaard.

I marts 2023 fremsatte Dansk Folkeparti et forslag til en folketingsbeslutning om at forbyde muligheden for at opdele svømmehaller på baggrund af køn, men det blev stemt ned af regeringen, SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google