Aarhus-unge med til at udvikle fremtidens computerspil

En gruppe unge mødes hver uge for at komme med indspark til morgendagens computerspil

Hver uge mødes en gruppe unge i Aarhus for at være med til at udvikle fremtidens computerspil.

12-årige Jeppe Fregerslev Lundgaard er en af dem. Han bruger mange timer ved skærmen. 

- Det kan variere. Det kommer an på, hvor mange lektier jeg har. Det er alt fra ti timer til én time, siger han om sit daglige computer-forbrug.

Lektor Rikke Toft Nørgaard forsker i digitale spil ved Aarhus Universitet. Hun står bag projektet "Coding Pirates", som Jeppe Fregerslev Lundgaard og de øvrige unge deltager i. 

quote Jeg skal aldrig ind i et eller andet sindssygt horror-spil.

Rikke Toft Nørgaard, lektor

Målet med projektet er at få de unges indspark til en virtuel fremtid for computerspil.

- Nogle har kaldt det en drømme-teknologi. Det vil sige, at det er ligesom at drømme med åbne øjne. Vores krop bliver overbevist om, at den er et andet sted, siger Rikke Toft Nørgaard.

Har opnået en modenhed

Computerspillene har gennemgået en enorm udvikling de seneste år.

- De har opnået en modenhed, en mængde af muligheder og en mangfoldighed, der gør, at vi lige pludselig kan en masse med spillene, siger hun.

Selv om Rikke Toft Nørgaard beskæftiger sig med computerspil, er der en grænse for, hvad hun vil kaste sig ud i på den front.

- Jeg skal aldrig ind i et eller andet sindssygt horror-spil. Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre -  tisse i bukserne eller dø af hjertestop, fordi det er så virkelighedstro, at din krop mister kontrollen, siger hun.

I videoen øverst i artiklen kan du høre mere om de unges arbejde med at udvikle fremtidens computerspil.

Rabih

Rabih genvalgt som spidskandidat for Radikale Venstre trods kampvalg

Sol skov efterår

Tæt på varmerekord mandag

20181030-175602-A_23Mb

Efter aflyste festivaler: Nu samles der vinterforråd ind til udsatte

Covid-19 Live:
Superliga

Coronakrisen breder sig hos superliganedrykker

20201031-132216-L-1920x1277we

Her er de fem nye danske risikoniveauer for coronavirus

68831D8A-B906-4C15-B772-C7684ACCB70B

Private firmaer tester for corona på 15 minutter