Far skal kunne sige fra: Kathrine vil give mænd mulighed for abort

Kvinders ret til abort er blevet udvidet fra 12. til 18. graviditetsuge. Det mener Kathrine Ziva Vuttchi giver anledning til at se på mænds ret til juridisk abort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mænd skal have ret til abort.

Det mener Kathrine Ziva Vuttchi fra Randers.

- Der skal to til tango, så i sidste ende burde mænd også have mulighed for at få en abort på samme måde som kvinder, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Mere præcist foreslår hun at give mænd mulighed for at melde sig ud af forældreskabet indenfor den samme tidsperiode, som det er muligt for kvinden at få en abort.

Der er ikke noget juridisk, der forhindrer, at man kan fraskrive faren det juridiske ansvar
Caroline Adolphsen, lektor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Det gør hun blandt andet fordi, at hun kender flere mænd, der ufrivilligt er blevet fædre.

- En mand, der ikke ønsker at være far til et barn, ender med at gå med en masse tanker, og det kommer altid til at få psykiske konsekvenser, siger Kathrine Ziva Vutcchi.

Og det er, ifølge hende, ikke kun faren det påvirker.

- Det kan også betyde, at barnet ikke får den kærlighed, det har fortjent, og det kan have konsekvenser for barnet igennem hele livet, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Derfor har hun har stillet et borgerforslag, som skal give mænd mulighed for at kunne fraskrive sig det juridiske og økonomiske ansvar for et barn, de har været med til at skabe, hvis ikke de ønsker at være far.

En såkaldt juridisk abort.

Ny abortlov

Et flertal bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har indgået en aftale om en ny abortlov, som udvider kvinders ret til abort

Kathrine Ziva Vuttchi har selv fået to aborter.

Abortgrænsen hæves fra 12. til 18. graviditetsuge, og udvidelsen af kvindernes abortrettigheder mener Kathrine Ziva Vuttchi giver anledning til, at man bør kigge nærmere på mændenes.

- Vi glemmer mændene i det, og når man i forvejen er i gang med at snakke om udvidelse af kvinders ret til abort, så er det værd at tage mænds rettighed til abort op, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Kan mænd ikke bare lade være at have sex uden prævention?

Her kan du læse Kathrine Ziva Vuttchis svar på nogle af argumenterne mod juridisk abort her.

Kan mænd ikke bare lade være at have sex uden prævention, hvis de ikke vil have børn?

- Så kan kvinder jo også bare lade være at have sex uden p-piller. Det er lige usikkert, og begge parter risikerer at blive forældre, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

 Men en abort har jo fysiske konsekvenser for en kvindens krop – det har det ikke for manden?

- Nej, men Den psykiske belastning, det er for manden, hvis han ufrivilligt skal være en del af et barns liv, tynger ham resten af livet. Det er ikke bare nu og her, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Hvad med de børn, der vokser op, velvidene at deres far valgte dem fra?

- Det er allerede muligt at få donorbørn og at adopterer, hvor barnet ikke kender deres far. Det er det samme med juridisk abort, her vælger manden det bare efterfølgende, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Kommer det ikke bare til at gøre sådan, at mænd kan bolle til højre og venstre uden at tænke på konsekvenserne?

- Det kan kvinder jo også allerede. Der er kvinder, der tager ud for at blive gravide med den flotteste fyr de kan finde uden at fortælle ham om det, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Det efterlader jo potentielt kvinder med en økonomisk byrde. Skal mændene bare kunne løbe fra regningen?

- Staten understøtter allerede enlige mødre, der har modtaget for eksempel fertilitetsbehandling. Det ville man også kunne gøre her, så moren ikke skal løfte den økonomiske byrde alene, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

De nuværende abortregler, der giver kvinder ret til abort til 12. graviditetsuge, er fra 1973.

En ret som Kathrine Ziva Vuttchi også har benyttet sig af.

Hun fortæller, at hun selv har gennemgået to aborter.

- Det er voldsomt, der er meget blod og der er mange smerter. Det tager lang tid at komme ovenpå både fysisk og psykisk, men man kan stadig komme videre i livet, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

En mulighed hun ikke mener, det er en mand forundt, hvis han ufrivilligt bliver far.

- Den psykiske belastning, det er for manden, hvis han ufrivilligt skal være en del af et barns liv, tynger ham resten af livet. Det er ikke bare nu og her, siger Katrine Ziva Vuttchi.

Ikke et nyt forslag - men det kommer fra en kvinde

Det er ikke første gang juridisk abort for mænd er oppe i den offentlige debat.

Juridisk aborts historie

Begrebet juridisk abort blev introduceret af samfundsøkonomen Henrik Platz tilbage i år 2000 i en kronik i Dagbladet Information.

I en gallup-undersøgelse fra 2014 ønskede 7 ud af 10 danskere at indføre juridisk abort.

i 2016 satte DR fokus på juridisk abort. Blandt andet med dokumentaren "Ufrivillig far". Her svarede 42 procent i en undersøgelse lavet af Epinion, at de vil give fædre ret til juridisk abort, hvis moderen havde fået ham til at tro, at hun ikke kunne blive gravid under samlejet.

I juni 2023 blev der også stillet et forslag om juridisk abort, men det fik kun 140 støtter.

Selvom forslaget ikke er helt originalt, mener Katrine Ziva Vuttchi alligevel, at der er noget nyt ved hendes forslag.

- Hver gang der er en mand, der stiller det, så bliver det bare fejet ind under gulvtæppet. Fordi når en mand stiller forslaget, så bliver det affejet med, at det er imod kvinders ligestilling.

Hun håber, at det kan gøre en forskel, at forslaget kommer fra en kvinde.

Kathrine Ziva Vuttchi har fået sin søn igennem fertilitetsbehandling.

Derfor stiller hun forslaget på vegne af mænd generelt og på vegne af hendes søn, der ufrivilligt kunne ende som far.

- Jeg er bange for, at han pludselig står til at skulle blive far efter et engangsknald med en eller anden tøs, og så vil jeg gerne give ham muligheden for en udvej, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Vil forslaget kunne gennemføres?

Bare fordi forslaget er stillet, betyder det ikke nødvendigvis, at det vil kunne gennemføres i praksis.
Derfor har vi spurgt Caroline Adolphsen, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og specialiserer sig i børneret, velfærdsret og sundhedsret.

Er det juridisk muligt at indføre ”juridisk abort” for mænd?

- Der er ikke noget juridisk, der forhindrer, at man kan fraskrive faderen det juridiske ansvar. Man kan også godt lade faderens økonomiske ansvar bortfalde, men det vil være et stort nybrud med den praksis, vi i forvejen har, hvor udgangspunktet er, at begge forældrene hæfter for at forsøge barnet, af hensyn til barnets vilkår. Fordi hvis man tillader faren at fraskrive sig det økonomiske ansvar, så er der kun os andre skatteborgere til at forsøge barnet, hvis ikke barnet skal efterlades med ringere kår, siger Caroline Adolphsen.

Men der er jo allerede andre børn der vokser op med kun én forsøger, som for eksempel donorbørn og adopterede med en enkelt forælder. Så det har vi vel set før?

- Det er noget markant andet, da udgangspunktet er anderledes. I de tilfælde har der aldrig været en anden forældre til at hæfte, og derfor går staten ind og sikrer barnet økonomisk, men her er faren kendt. Det vil derfor være et nybrud, hvis man lod ham slippe for det økonomiske ansvar for barnet og lod staten betale, siger Caroline Adolphsen.

Fik en søn med fertilitetsbehandling

For et halvt år siden fik Kathrine Ziva Vuttchi en søn igennem fertilitetsbehandling, da hun ikke kunne finde den rette mand.

- Jeg var rigtig god til at finde røvhuller, siger Kathrine Ziva Vutcchi og griner.

Og hun fortæller, at hun ikke ville finde en tilfældig mand at få et barn med.

Kathrine Ziva Vuttchis fik sit drømmebarn igennem fertilitetsbehandling for et halvt år siden.

For at sikre sig at blive mor, valgte hun i stedet at gå i fertilitetsbehandling.

- Hvis jeg ikke kan finde den rette mand, så vil jeg ikke risikere ikke at få mit drømmebarn, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Men hun påstår, at det ikke er alle kvinder, der gerne vil være solo-mødre, der vælger fertilitetsbehandlingen.

- Der findes jo kvinder, der tager i byen og boller med hvem som helst, og prøver at blive gravide med uvidende mænd, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Foreningen Far ønsker ikke abortmulighed

I Foreningen Far påstår man også at kende til eksempler på kvinder, der har sex med mænd med henblik på at blive gravide, uden at have aftalt det med manden først, og under påskud af at bruge prævention.

- Det sker oftere, end man skulle tro, siger Jesper Lohse, Formand, Foreningen Far.

Mændene, der bliver ufrivilligt fædre, kan kontakte Foreningen Far, som hjælper med råd og vejledning, og de modtager årligt mange henvendelser.

- Men det er de færreste, der ikke ønsker at tage ansvaret for barnet, når det kommer til stykket. Omkring 90 procent af mændene, går ind og tager ansvar, men der findes nogen der ikke vil, siger Jesper Lohse.

Foreningen Far

Foreningen Far's formål er blandt andet at sikre børns og forældres rettigheder i samfundet ved at forældrene er ligestillet gennem lovgivning, doms og administrativ praksis, samt så vidt som muligt at støtte relevant forskning indenfor børne- og familieområdet.

Med særligt fokus på fædrenes rettigheder.

Af foreningens hjemmeside fremgår det, at over 25.000 forældre benytter deres selvhjælpsgrupper, og at de årligt har over 7000 personlige rådgivninger.

Det fremgår ikke, hvor mange medlemmer foreningen har.

kilde: foreningenfar.dk

Der er ikke officielle tal for, hvor mange mænd i Danmark der bliver fædre mod deres vilje.

Men formanden fortæller at foreningen årligt bliver kontaktet af omkring 100 mænd, der ufrivilligt er blevet fædre, som ikke ønsker at tage ansvaret for barnet og måske kunne have ønsket sig en juridisk abort.

Men alligevel er Foreningen Far ikke tilhængere af forslaget.

- Børn har en menneskeret til at kende og blive passet af deres forældre. Vi har forståelse for, at der er en mindre gruppe, som ønsker muligheden for juridisk abort, men børn er ikke bare et stykke papir, og følelserne vil være livsvarige. Det vil de være for barnet først og fremmest, men også for far og mor, siger Jesper Lohse.

Jesper Lohse er formand for foreningen far, og han er ikke tilhænger af ideen om juridisk abort for mænd.

Det er barnets behov, der gør at foreningen ikke bakker op om forslaget, men det er også af frygt for de negative effekter, det kan have for faren, at indføre juridisk abort.

- Faren kan ændre mening, og han kan blive presset til at få en juridisk abort. Der er en masse scenarier, som man ikke har taget højde for desværre, og derfor er det en rigtig dårlig idé, siger Jesper Lohse.

Kathrine Ziva Vuttchi har stillet forslaget på Borgerforslag.dk

Kathrine Ziva Vuttchis forslag har endnu ikke nået de 50.000 støtter, det kræver for et borgerforslag at komme for Folketinget.

Det har endnu ikke krydset de første 1000.

Men hun mener alligevel, at mænd nok skal få ret til abort en dag.

- Jeg tror, det her emner bliver ved med at dukke op igen og igen, indtil der bliver indført en form for juridisk abort for mænd, siger Kathrine Ziva Vuttchi.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google