Flere biler havareret på motorvej
Vejdirektoratet gør fredag morgen opmærksom på to biler, der er havareret på E45 omkring Horsens. Der er tale om strækningerne fra Vejle mod Horsens mellem <59> Hornstrup og <58> Hedensted og fra Horsens mod Aarhus mellem <55> Horsens N og <54> Ejer Bavnehøj.
Bagge biler holder i højre spor.
Opdatering 7.15: Begge biler er fjernet.
Seneste nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Tesfaye: Håber på folks forståelse
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fra Aarhus kalder et forsøg med gratis skolemad for "et storstilet forsøg".
Han håber, at det bliver permanent på et tidspunkt.
- Når vi laver et forsøg, vil det kun komme en del af befolkningen til gavn. Men jeg håber også, at folk har forståelse for, at hvis vi skal bruge rigtig mange penge på skolemad i alle landets folkeskoler, er det bedst at have et solidt grundlag at stå på først, siger Mathias Tesfaye.
Taget med en hel flaske lattergas mellem hænderne
En patrulje tog natten til fredag kl. 01.25 kontakt til en personbil, som holdt parkeret på Bispehavevej i Aarhus V. I bilen sad tre mænd på henholdsvis 25, 24 og 28 år. Den 28-årige, som sad på bilens forreste passagersæde, sad med en flaske lattergas mellem hænderne, og under visitationen smed han en klump hash fra sig. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 28-årige blev derfor sigtet for besiddelse af narko samt for at være i ulovlig besiddelse af lattergas.
Tog aflyst
Go Collective har aflyst afgangen 12.39 fra Viborg til Aarhus H. Det skyldes "afledte virkninger af sporet er spærret af et andet tog", oplyser selskabet. Afgangen 11.25 i modsat retning var ligeledes aflyst.
Silkeborg-fan: - Det gør ondt i hjertet
Nyheden om et muligt salg af fodboldklubben Silkeborg IF rammer hårdt hos en del fans af klubben.
Blandt dem Diana Sørensen, der siger, at hun har klubben i sit dna og i sit hjerte.
- Jeg spildte min morgenkaffe og tænkte "what the fuck", siger Diana Sørensen til TV2 Østjylland.
Organisation jubler over særligt punkt i finansloven
Paraplyorganisationen SMVdanmark, der varetager interesser for små og mellemstore virksomheder, har armene i vejret over genindførslen af håndværkerfradraget.
Det er er en gevinst for borgere, virksomheder og den grønne omstilling, mener organisationen.
- Håndværkerfradraget giver flere mulighed for at hyre en professionel håndværker. Det sikrer mere klimavenligt byggeri. Det mindsker sort arbejde og dårligt udført gør-det-selv-arbejde, siger administrerende direktør Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Northside offentliggør flere navne
Aarhus-festivalen Northside har fredag offentliggjort flere navne fra næste års plakat. De tæller blandt andre britiske James Blake, Chase & Status og danske Saveus.
Festivalen løber af stablen 5.-7. juni 2025 på Eskelunden i Aarhus.
Gratis måltider på vej til skolebørn
Regeringen, SF og De Radikale er enige om finansloven for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad og håndværkerfradraget genindføres.
Det fremgår af finansloven, som bliver præsenteret her fredag formiddag.
Det er SF og De Radikale, som har fået ordningen om skolemad med i aftalen.
Den daværende S-regering fik i 2021 sammen med rød blok skrottet håndværkerfradraget, men nu kommer det altså tilbage.
Større mængde narko fundet hos unge mænd
Østjyllands Politi fremstiller klokken 11.00 to mænd på 27 og 28 år i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De er sigtet for salg og besiddelse af en større mængde narko og blev anholdt torsdag eftermiddag på en adresse i Aarhus V. Anklageren anmoder om lukkede døre.
Central gade spærres
Dele af Østergade i det centrale Silkeborg spærres og indsnævres fra 25. november mellem Christian 8.s Vej og Slusekiosken. Det oplyser kommunen på Facebook.
Ændringerne for bilerne forventes at vare en uge, afhængigt af hvordan vejarbejdet forløber.
Vejarbejdet skyldes, at Silkeborg Forsyning skal tilslutte ejendommene langs Østergade til nye kloakker. Arbejdet fortsætter frem til 20. december, hvor det dog kun vil betyde ændringer i forholdene for cyklister og fodgængere.
Konsekvenser for trafikken
Den vestgående del af vejen er indsnævret, så der kun er ét spor fra Østergade til Christian 8.s Vej.
Den østgående del af vejen bliver spærret, så man kan ikke dreje fra Christian 8.s Vej til Østergade.
Fra Hovedgårdsvej bliver der forbud mod at lave venstresving ud på Østergade.
Man kan fra Hovedgårdsvej fortsat lave højresving ud på Østergade og venstresving ind på Hovedgårdsvej og Åhavevej fra Østergade.
For cyklister og fodgængere betyder spærringen, at de skal bruge cykelsti og fortov i modsatte side.
For busserne er der ingen ændringer. De kører som normalt.
Letbaneforsinkelser fortsætter
Aarhus Letbane er igen i dag udfordret af vejret, og der har siden de tidlige morgentimer kørt busser som erstatning på strækningen mellem Grenaa og Hornslet. Det vil der gøre, indtil Midttrafik melder andet ud, står der på selskabets hjemmeside.