Motorvejsramper lukkes i weekenden

Trafikanter, der skal ud at køre på Motorvej E45 ved Horsens i weekenden, skal være opmærksomme på, at der lukkes for tilkørslen i nordgående retning samt frakørslen i sydgående retning ved <56a> Horsens V.

Lukningen vil vare fra fredag 8. november klokken 19 til mandag 11. november klokken 04.00, oplyser vejdirektoratet.

Årsagen er, at der i forbindelse med udvidelsen af E45-motorvejen skal omlægges en større spildevandsledning. Da spildevandsledningen krydser to af til- og frakørselsramperne, er Vejdirektoratet nødt til at lukke for adgangen til og fra motorvejen hen over weekenden, imens der bliver gravet.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Betonarbejder fanget på Gudenåen

Medarbejderen er blevet fanget, efter en platform rev sig løs.

Det blev en dramatisk eftermiddag for en betonarbejder, der blev revet væk af strømmen under noget arbejde ved Langebro i Silkeborg tirsdag, det skriver TV Midtvest.

Betonarbejderen var ved at lægge ny beton på broen, da den platform, han stod på, rev sig løs, og han måtte hjælpes i land af brandvæsnet.

Teaterforestilling skal gøre op med skam

Aarhusianske Sofie Ravnsborg har sammen med studieveninden Marie Gade Nielsen skabt et teaterstykke 'Har du set min klit?'.

- Det er en hyldest til klitorissen, fortæller Marie Gade Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

De vil sammen gøre op med den skam, som er forbundet med kvinders seksualitet og onani.

Minigraver stjålet

Tyvene vidste tilsyneladende helt, hvad de gik efter, da der natten til mandag var indbrud på en landejendom på Tøndborgvej nord for Silkeborg.

Lokalpolitiet i Silkeborg oplyser, at de ubudne gæster brød en port op og forsvandt med en minigraver til 140.000 kroner. 

- Det virker til, at de gik målrettet efter minigraveren. De har ikke taget andet med sig og må have haft et køretøj og en trailer til at fragte den væk med, konstaterer politiassistent Carsten Holm til TV Midtvest.

Politiet vil gerne have et tip på telefon 114, hvis nogen har set noget i forbindelse med tyveriet eller skulle se entreprenørmaskinen sat til salg.

Målmand stopper på landsholdet

Fodboldmålmanden Frederik Rønnow stopper på herrelandsholdet. Det oplyser han selv i et opslag på Instagram.

Rønnow, der i dag spiller i Tyskland, startede sin fodboldkarriere i Stensballe IK uden for Horsens. I Danmark har han spillet for AC Horsens, Esbjerg fB og Brøndby IF.

Han har været del af herrelandsholdet siden 2016 og har i den tid opnået ti landskampe.

Smukfest ikke udsolgt endnu

Den digitale billetluge til næste års udgave af Smukfest blev åbnet klokken 10.

Tusindsvis af festivalsgæster sad klar til at skaffe et adgangsgivende armbånd til under trækronerne i Skanderborg, men klokken 13.30 var endnu 10 procent af partoutbilletterne stadig til at købe.

- For os er det vildt, at vi har så flot et salg allerede nu, siger kommunikationschef for Smukfest, Trine Bang.

Betjent påkørt - kvinde stak af

En 55-årig er sigtet for spirituskørsel, efter hun ifølge Østjyllands Politi mandag påkørte en betjent i civil og siden forsøgte at stikke af fra ansvaret.

Betjenten fulgte dog efter hende og lavede en civil anholdelse. Hun har fået taget en blodprøve, der skal afgøre, om hun var påvirket ved uheldet.

Diesel-tyve tømte busser for brændstof i Ryomgård

Flere busser er i løbet af de seneste dage blev tømt for diesel, mens de har holdt parkeret på en større grus-parkeringsplads på Industrivej i Ryomgård på Djursland, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Tyveriet blev opdaget tidligt mandag morgen, og det er formentlig sket hen over weekenden, hvor busserne siden fredag klokken 17.00 har holdt parkeret på stedet.

I alt er i omegnen af 800 liter blevet stjålet. Ingen personer er anholdt.

Stifter af milliardvirksomhed er død

Arbejdstøjsvirksomheden Mascot har mistet sin stifter og bestyrelsesformand. John Kjærgaard Grosbøl sov lørdag morgen ind, skriver Midtjyllands Avis.

Den 88-årige erhvervsmand blev tidligere på året diagnosticeret med uhelbredelig kræft, men fortsatte som bestyrelsesformand for sin familievirksomhed.

Han grundlagde i 1982 virksomheden Scan Thermo, som senere blev til Mascot. I 2002 gav han direktørstolen videre til sin søn, mens han selv blev bestyrelsesformand.

Lars Lilholt sørger over Johnny Madsen

Nyheden om Johnny Madsens død rammer hans østjyske musikerkollega og ven, Lars Lilholt, hårdt.

"Johnny var et fantastisk menneske og ven. Generøs og givende og en stor kunstner. Jeg er meget ked af det lige nu, og billeder og historier fra 45 års venskab flimrer i mit hovede," skriver han i et opslag på Facebook.

Turistorganisation klar med ny direktør

54-årige Liselotte Nis-Hanssen er ny direktør for Destination Kystlandet, som varetager turismeudvikling i Odder-, Horsens- og Hedensted Kommune, oplyses det i en pressemeddelelse.

Liselotte Nis-Hanssen overtager posten fra Helle Berthold Rosenberg, der ny direktør for Erhvervshus Midtjylland.

Liselotte Nis-Hanssen har tidligere været turistchef i Ry og Omegns Turistforening i 1994 og har siden arbejdet i kommunal regi, været hotelmanager i Vietnam samt siddet i forskellige stillinger i ledelseslaget hos både VisitSilkeborg og VisitAarhus.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her