Mig & Min Maskine
1. Knud Erik Guldager har samlet på køretøjer i 50 år
I 50 år har Knud Erik Guldager fra Aarhus samlet på køretøjer. Han passer og plejer dem, så de har det godt - og en gang i mellem tager han en snak med dem. Han har syv biler - én til hver dag i ugen - og han holder sig ikke kun til ét mærke - det er for kedeligt, synes han.
2. På besøg i Aarhus Nimbus Klub
120 mænd og kvinder holder liv i den danske motorcykel, Nimbus. Det har Aarhus Nimbus Klub gjort i mere end 20 år. Og vi var med til årets forårsklargøring inden motorcykelsæsonen skyder i gang.
3. Anton Kamp Nielsen elsker sin Morris Minor
Morris Minor: Anton Kamp Nielsen fra Asferg har i 40 år kørt Morris Minor. Det har altid været hans yndlingsbil. Reservedelene kom i starten af sig selv - folk forærede ham biler, de ville af med, men på et tidspunkt blev det svært at finde dele, så han startede sit eget reservedelslager. I dag producerer han reservedele i Sri Lanka og sælger det meste tilbage til England.
4. Freddie Eriksen ejer i alt seks Porscher
Freddie Eriksen er arkitekt og bor i Aarhus. Han er formand for Porsche 356 Club Denmark. Selv ejer han to Porsche 356. Den ene af dem er rød og gemmer på lidt af en historie: - Min far købte den som ny fra fabrikken i 1963, men solgte den senere videre, fortæller han. Freddie Eriksen ejer i alt seks Porscher - to 356'er, tre 911'er og en 914-6 GT. De er produceret i årene 1958 til 1986.
5. Arne Jespersen gamle forhold til sin Austin-Healy
Som ung mekaniker servicerede Arne Jespersen en kundes Austin-Healy. Da muligheden for at købe den selvsamme bil pludselig opstod flere år senere, blussede det gamle forhold op igen.’
6. Historien om Kris Nissens gamle Alfa Romeo 155
Michael Flintholm fra Aarhus interesserer sig for biler og historie. Derfor har han købt racerkører Kris Nissens gamle racerbil. Det er ikke tanken, at den skal ud på banerne igen, men den skal derimod fortælle sin egen historie fra de aktive år i begyndelsen af 90'erne.
7. Hanne Lovring har kørt samtlige biler på Jysk Automobilmuseum
Hanne Lovring er leder af Jysk Automobilmuseum i Gjern. Hendes far, Aage Louring, grundlagde museet i 1967, og i dag driver hun samlingen videre. Hun har kørt samtlige biler, og hun tilføjer konstant biler til samlingen.
8. Carsten elsker holdbarheden og udseendet på Saab Sonett
Carsten Olsen fra Sabro har i en menneskealder kørt i Saab. Det er holdbarheden, og ikke mindst udseendet mellem de to aksler, der har holdt passionen ved lige. Én af bilerne er Sonett'en - én af mange.
9. Bjørns Mercedes fra 1976 har en særdeles stor motor
Bjørn Heilbut fra Randers har siden barnsben været vild med biler. Det begyndte med at klippe billeder ud. I dag har han flere biler, og én af dem er en Mercedes fra 1976 med en særdeles stor motor.
10. Remi faldt pladask for sin svenske Volvo
Remi Carsten Lindby fra Fårup har været vild med biler hele sit liv. I sit voksenliv fortsætter passionen, men hvor barnedrømmene var om Ferrarier og Jaguarer, så er han i dag faldet pladask for en svensker. En drømmebil, der også er til at betale.
11. 17-årige Casper Pilgaard er motorsportsentusiast
Casper Pilgaard er 17 år gammel og dyrker motorsport. Han har tidligere kørt gokart, men i år rykker han en klasse op og begynder i Formel Ford-klassen. Han kommer ud af en familie af motorsportsentusiaster. Det har altid været en drøm for ham at kunne leve af at køre motorsport.