Mand dræbt i trafikulykke
En mand er fredag eftermiddag afgået ved døden i forbindelse med en alvorlig trafikulykke på Skanderborgvej i Hvirring vest for Horsens.
Ulykken var et frontalt sammenstød mellem en varevogn og en lastbil, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Læs også:
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Se billedet: Sø dannet i bymidte
Ved Botanisk Have hvor Viborgvej og Silkeborgvej møder hinanden i Aarhus midtby, har der dannet sig en decideret sø på græsset og hele vejen ud på cykelstien.
Vandet gør passage tæt på umulig for gående og cyklister - i hvert fald hvis man vil tørskoet igennem.
I Aarhus Kommune er der i dag mandag indtil videre faldet 19 millimeter nedbør ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Nationalbanken mangler sedler for 5,7 milliarder kroner
Der er siden november 2023 blevet indleveret ældre sedler og nuværende 1000-kronesedler, som snart udfases, til en værdi af 18,8 milliarder kroner.
Det oplyser Nationalbanken i den seneste opgørelse.
Der mangler fortsat 5,7 milliarder kroner i sedlerne, der ophører som gyldigt betalingsmiddel 31. maj i år.
Tilfældige beskudt med bomberør
Østjyllands Politi modtog søndag aften anmeldelser om tre yngre mænd, der fra en bil angiveligt skød fyrværkeri mod tilfældige personer i Aarhus C.
En patrulje fandt senere på aftenen et køretøj, der matchede beskrivelsen, og standsede det ved Ny Banegårdsgade. I bilen befandt sig tre mænd, som blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven. Politiet beslaglagde også flere bomberør fra køretøjet.
Vidner bekræftede, at det var samme bil, der tidligere blev set på stedet. Politiet efterforsker sagen og opfordrer til, at personer med relevant information henvender sig.
Næsten uforandret elpris i 2024
En opgørelse fra Forsyningstilsynet viser, at elpriserne i 2024 var næsten identiske med 2023 med en gennemsnitspris på 2,73 kroner per kilowatt-time inklusiv afgifter og moms. Dette er en markant forbedring fra energikrisen i 2022, hvor priserne var betydeligt højere.
I løbet af 2024 oplevede Vestdanmark 371 timer med negative elpriser, en stigning på 32 procent fra året før, mens Østdanmark havde 275 sådanne timer, en stigning på 19 procent. Disse udsving skyldes blandt andet vejrfaktorer som vindstille perioder, der i december førte til priser på op til 11 kroner per kilowatt-time.
Å steget 65 cm på få timer
Smeltende sne og masser af regn betyder, at vandløb over hele Østjylland fyldes op. Det ses blandt andet i Fulden syd for Aarhus, hvor byens måler i Giber Å nu er gået i rød på Aarhus Kommunes oversigtskort.
Det gør den, efter vandet er steget omkring 65 centimeter siden morgentimerne. Det skete også forleden, da der kom meget nedbør omkring nytår, og det førte blandt andet til lokale oversvømmelser.
Pas på: Skader på motorvejen
Der er dukket skader på vejbelægningen på motorvej E45 op, oplyser Vejdirektoratet.
Det er på stykket mellem frakørsel 46 Aarhus Nord og 47 Tilst, at der er kommet skader, som skal udbedres. Skaderne er fundet i højre spor, og trafikanter bedes passe på.
Trækker sig fra bestyrelse i biogaskoncern
Grovvarekoncernen DLG har valgt at trække sine to bestyrelsesmedlemmer fra biogaskoncernen BioCirc. Det skriver den mandag i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.
Meldingen kommer efter flere dages kaos på ledelsesgangene i BioCirc.
BioCirc udvikler energiparker med solceller, vindmøller, biogas og power-to-X-anlæg. I Østjylland driver BioCirc Favrskov Biogas mellem Hammel og Sabro og har budt ind på et kommende biogasnalæg på Djursland.
Museumsdirektør stopper
Efter otte år som direktør for Fængslet i Horsens skifter Astrid Søes Poulsen til Aros i Aarhus, hvor hun skal være kommunikations- og publikumschef fra 1. februar.
Bestyrelsen søger nu en ny direktør, der kan videreføre den nuværende strategi.
Flere uden strøm
36 kunder i det centrale Aarhus vågnede mandag morgen op til en strømafbrydelse. Det bekræfter Tommy Jakobsen, der er kommunikationschef hos Konstant.
Fejlmeldingen tikkede ind i systemet omkring klokken 07.30. Det viste sig at være en kabelfejl mellem to skabe ved Montanagade.
Fejlen er sidenhen blevet udbedret, da alle påvirkede kunderne igen havde strøm i kontakten klokken 09.15.
Klage stopper projekt der skulle i gang i dag
Arbejdet med nye badebroer og forbedret forhold for surfere, søspejdere og vinterbadere på Mols skulle være gået i gang i dag.
- Men desværre er tæppet blevet rykket væk under projektet – om ikke andet, så for en stund, står der i en pressemeddelelse, som formandskabet for Knebelbro Facilitetsforening har udsendt her til morgen.
Projektet hedder Byens Blå Torv og skal omforme den lille havn Knebelbro. Men kort inden jul klagede en lokal borger, og derfor er projektet sat på pause, indtil Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse i sagen.